Det er et stadigt stigende problem, med tabte garn, der fisker videre efter at være tabt eller forsvundet for fiskerne.
Nu skal norske forskere se på, hvorledes man kan indfører garn i fiskeriet, der i de tilfælde de er tabt, kan nedbryde sig selv over tid og dermed skåne fisk og havdyr, for en pinefuld død hvis de havner i disse »spøgelses-garn«.
Et treårigt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan selv-opløselige garn kan indføres i de mest problematiske garnfiskerier i Norge. Senior forsker Eduardo Grimaldo fra SINTEF Fiskeri og Akvakultur, fortæller at der i de bionedbrydelige fiskenet, tænkes anvendt et materiale, der kan nedbrydes og fortæres af alger, svampe og bakterier i havet. Det er allerede idag muligt at nedbrydningen kan ske kontrolleret med anvendelsen af forskellige komponenter. Seniorforskeren hælder dog mere selv til garn, der nemt og effektivt kan nedbrydes hurtigst muligt.
SydKoreansk teknologi er allerede tilgængelig
Som et godt alternativ til det hyppigst anvendte materiale i fiskeriet, nylongarn, har sydkoreanske Samsung Fine Chemicals, allerede udviklet et sådant kommercielt produkt og Grimaldo leder et forskningsprojekt, der arbejder med en teknologi, som kan tilpasse disse garn til norske forhold.
De nye garn vises på Nor-Fishing i Trondheim
Udviklingen er langt fremme, så langt fremme, at man allerede har haft fuldskalaforsøg med de nye garn, ud for Norges næststørste ø Senja i Troms. Her viser de foreløbige resultater at de biologisk nedbrydelige garn, har tilsvarende gode fiskeegenskaber, som de mere traditionelle garn af nylon.
Forsøgsfiskeriet talte deres tydelige sprog. Med tyve bionedbrydelige garn blev der fanget 144 hellefisk i området, mens der med de mere almindelige garn af nylon, kun blev fanget 138 hellefisk. Så umiddelbart er der ingen forskel på om du fisker med bionedbrydelige garn eller med garn af nylon. Forsøgsfiskeriet fortsætter og om ca. tre måneder, har man så mere nøjagtige tal for hvorledes de bionedbrydelige garn arter sig i forhold til de mere traditionelle.
Der hvor det oftest går galt
Det er i dybthavsfiskeriet efter hellefisk og havtaske, hvor det oftest går galt med mistede grejer. Og samtidig er det også her det er sværest at lokalisere de mistede garn, pga. vanddybden men også pga. de forræderiske undervandsstrømme.
I de to måneder hvor hellefiskeriet varer, er det oplagt at benytte garn, der måske kun har en holdbarhed på kun et halvt år. Mens det i fiskeriet efter torsk, er mere hensigtsmæssigt med en holdbarhed på et år, før garnene opløser sig selv.
Mulig miljøcertificering af garnfiskeriet
Den nye teknologi, med selvopløselige garn og mindre »spøgelsesfiskeri«, åbner mulighed for en miljøcertificering af garnfiskeriet, der nu pludseligt ikke længere, som de konventionelle net gør idag, fisker videre efter fiskerne har mistet dem.
Mindre brug af den miljøfarlige plast og nylon
Forskning.no skriver videre at der i det helt store perspektiv, vil være en betydelig miljøfordel forbundet med indførelsen af de selvnedbrydelige net. For redskaber som trawlposer og krabbeteiner m.m. kunne også være en oplagt udskiftningsmulighed. Undersøgelser anslår at 10 procent af plastforureningen stammer fra fiskeredskaber, hvilket på sigt giver svære problemer med mikroplast, der bliver til mindre og mindre stykker, så de lettere bliver optaget i fødekæden og dermed en meget direkte trussel mod livet i havene og oceanerne omkring os.
Dette problem er alt overskyggende og man regner med at mere end 800 forskellige marine arter påvirkes af mikroplasten og op mod én million havfugle dør hvert år pga. mikroplast og plastforureningen.
