FF ser fremad i samspil med flere producenter af laksefoder, med den reneste fiskeolie, der er totalt renset for eventuelle fremmede stoffer, fremgår det af beretningen til generalforsamlingen.
Det sker i kølvandet på den aftale, som FF indgik med en af verdens førende lakseopdrættere ”Marine Harvest” fra Norge. Siden da er der rejst fem nye, højisolerede olietanke i Skagen med mulighed for opvarmning til håndtering af olie – både den, der kommer hertil og skal renses og verdens reneste olie til afskibning.
Højt niveau
Der er udviklet en teknologi på et så højt niveau, at FF er den eneste internationale virksomhed med denne ekspertise, hvilket blev afgørende for »Marine Hartvest«, hvor direktør Alf-Helge Aarskrog dengang sagde til FF-NYT:
»Marine Harvests« pressemeddelelse med nyheden om totalt renset fiskeolie fra Skagen, der nu har ført til, at flere andre producenter ønsker samme sikkerhed og sundhed i deres produktion. Vi gør ikke dette, fordi vi skal, men fordi vi kan. Denne nye, grundige rensning betyder, at man overalt i verden kan spise vor laks uden nogen form for sundhedsrisiko.
Virksomhed og forbrugere
Vi er glade for at have udviklet dette for- retningsområde ikke alene til gavn for vor virksomhed, men samtidig at vi således medvirker til sundere fødevarer til forbrugere i store dele af verden, fortalte Jens A. Borup på generalforsamlingen. Det er de gode resultater på dette område, som det herefter har vist sig, at flere andre lakseproducenter også ønsker at få gavn af. Da den første aftale blev gjort med »Marine Harvest« udtalte CEO i FF Johannes Palsson til FF-NYT: For os er det en udvikling og en strategi med fokus på, at vi produktudvikler i samarbejde med vore kunder. Samtidig er det vor virksomheds pro l at skærpe fokus på sikkerhed og sundhed.