For kun nogle få dage siden, kunne det norske Strand-rederi fra Ålesund, meddele at deres nyindkøbte Fiskeskjer, havde opfisket hele deres NVG-sildekvote, i kun nogle få trawl hal, og hjembragt NVG sild for næsten 8 millioner kroner.
Nu er turen kommet til makrelfiskeriet, og den godt 75 meter lange, tidligere Nordirske Voyager, nu Fiskeskjer, imponerer også i dette fiskeri. Den har nu sat norsk rekord med en fangst på 1.400 tons makrel, taget i kun to hal. Hvilket sætter norsk rekord, ikke bare i tons men også i afregningspris, som forventes at blive omkring 8,- kroner pr. kilo, hvilket bringer lastværdien op på rundt 11 millioner kroner.
Rekordfangsten landes to steder
Fosnavaag Pelagic har alene ikke kapacitet til at aftage hele fangsten, hvorfor Fiskeskjer er blevet bedt om at losse den sidste del af fangsten ved Harøysund i Bud, fortæller fiskeskipperen fra Fiskeskjer Andreas Volle til Sunnmørsposten.
Der er da heller ikke forlydener om, at rederiet Strand har fået armene ned igen, efter et så flot resultat af M-625-H Fiskeskjer, for både sild og makrel.