Det er Hanstholm Elektronik A/S, der er én af de ledende og førende elektronikvirksomheder i Danmark, med levering og installering af maritimt udstyr til fiske- og marineflåde, både nationalt og international, der i disse dage fejrer medejer og projektleder Arne Søndergaards 60 års fødselsdag.
Den aktive projektleder har stadig kursen sat og ”fuld kraft frem”, selvom kalenderen nu lige et kort øjeblik stopper op, og siger 60 år på urskiven, hindre det ikke den gæve nordjyde i fortsat at kaste sig over opgaverne.
Efter overstået soldatertid og efterfølgende tre år i Aasiaat (Egedesminde) på Grønland, hvor Arne fik skærpet hans interesse og passion for elektronik og skibe, vendte den unge mand tilbage til Hanstholm, hvor han i 1981 fik ansættelse i det der sidenhen skulle blive til Hanstholm Elektronik AS. Fem år senere blev han medejer af firmaet, som dengang talte fem medarbejdere i alt.
Et job med stor rejseaktivitet
Op gennem årene fik Arne Søndergaard flere og flere opgaver udenfor Hanstholm og jobmæssigt blev det således til rigtig mange rejser rundt det meste af verden og særligt til opgaver med en vis tyngde for Hanstholm Elektronik AS. Segmentet var primært nybygninger og værfterne, men også vigtige nøglekunder for firmaet blev serviceret af Arne Søndergaard, der gennem årene, har været med til at udvikle Hanstholm Elektronik AS, til i dag at omfatte flere afdelinger rundt omkring i landet og en medarbejderstab, der tæller mere end 75 medarbejdere.
Kunder som Rederiet Rohde Nielsen, har Arne Søndergaard specielt fulgt gennem årene og især under nybygningerne af sandsugeren Balder R, bygget i 2011 med en længde på hele 112 meter og 20 meter i bredden samt sandsugeren Njord R der ligeledes er bygget i 2011 på et tysk værft, med en tilsvarende længde og bredde, har dette samt ombygning af andre af rederiets skibe både indenlands og udenlands, været nogle af de større opgaver som Arne Søndergaard har løftet for Hanstholm Elektronik AS. Arbejdsmæssigt er Arne i dag, sammen med nogle få udvalgte i firmaet, tilknyttet det store RN rederi med servicering, for en flåde der i dag tæller mere end godt 40 enheder.
Fremtiden tegner lys for både Arne Søndergaard og Hanstholm Elektronik AS, der i forbindelse med Arnes runde fødselsdag, inviterer alle medarbejdere ved Hanstholm Elektronik AS samt kunder og forretningsforbindelser til at fejre Arne Søndergaard
fredag den 18. september 2015 klokken 12.00 på adressen Kai Lindbergs Gade 47 i Hanstholm.
Vel mødt til nogle fornøjelige timer
Hanstholm Elektronik er en unik virksomhed med 75 engagerede medarbejdere og er i dag en af landets førende virksomheder inden for maritim el og elektronik i forbindelse med nybygninger, reparation og service. Den store og meget afvekslende opgavemængde giver virksomhedens medarbejdere bred erfaring. Blandt de faste kunder er flere værfter i Danmark og i Norge, og medarbejdernes kompetencer holdes skarpe i kraft af, at de altid er i berøring med det nyeste udstyr og den seneste udvikling inden for el og elektronik til den maritime verden.
FiskerForum.com