En norsk undersøgelse vil nu kigge nærmere på dette fænomen. Det er specielt de mange sports- og fritidsfiskere i Norge, der efter fangsten af især torsk er hevet indenbords, er blevet målt og vejet igen udsætter torsken, uden viden om hvorledes fisken efterfølgende trives eller overlever.
Det er selvfølgeligt meget prisværdigt, denne frivillige praksis med ”Catch and release” hvor man nænsomt genudsætter fisken, som kun er fanget for sportens skyld. Men oftest fanges specielt torsk på meget dybt vand, hvorfor en genudsætning ikke altid er helt uproblematisk.
Det ved man, hvis man efter at have fanget en torsk på dybt vand, har observeret hvordan det går fisken efterfølgende når den er sat ud igen. Den risikerer at få dykkersyge, fordi gassen i svømmeblæren udvider sig kraftigt. I fagsproget kaldes dette for et barotraume, der kan medføre forskellige skader pga. trykforskellen i fiskens krop og omgivelserne.
Undersøger effekten af “Catch and realease” fiskeriet
En norsk undersøgelse vil nu til bunds i denne praksis med at slippe fisken ud igen, uden skelen til hvorledes fisken efterfølgende klarer sig. Statistikken viser at 2 ud af 3 fisk der fanges i norsk område, slippes ud igen, så der er tale om store mængder fisk. Helt nøjagtigt omkring 1 million torsk hvert eneste år, der ifølge rapporten fra det norske Havforskningsinstitut, således helt er overladt til sig selv, om at overleve en tur oppe over vandet eller ej.
Leder i Det Norske Fiskarlag, Reidar Nielsen, har også tidligere stillet sig kritisk overfor det han kalder den ukontrolleret fisketurisme i Norge og han håber som dengang, at undersøgelserne vil vise, at for meget turistfiskeri i et område, kan have effekt på mængden, af fisk i området. Reidar Nielsen håber ligeledes, at undersøgelserne kan munde ud i nye retningslinjer for turisterne, både når det kommer an på størrelsen af fisken, mens også på hvilken dybde de kan slippes ud igen.