Det er Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen, der igen har fået debatten til at bluse op, om hvorvidt statslige institutioner og styrelser i stedet for en beliggenhed i hovedstaden, lige så godt kunne ligge mere lokalt i provinsen.
Den påtænkte udflytning af statslige arbejdspladser og især NaturErhvervsstyrelsen, får en fiskers kommentar med på vejen
Med overskriften, ”København har ikke evnet at forvalte fiskeriet i danskernes interesse.”, kommenterer fisker og medlem af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) Hans Jacob Jensen fra Kerteminde, idèen om at flytte NaturErhvervsstyrelsen ud ”blandt folket”.
Fisker Hans Jacob Jensen, O38 Caroline fra Kertemindes indlæg:
”Medarbejderne vil være meget negative, fordi man et eller andet sted ødelægger deres liv. Det er en form for tortur”. Det har tillidsmand Jens Ove Bisgaard i NaturErhvervsstyrelsen, ifølge weekendavisen 7/8-15, udtalt om det påtænkte ophør af dræn af statslige arbejdspladser fra hele Danmark til København.
NaturErhvervsstyrelsen forvalter landmænd og 600 kommercielle fiskefartøjer. Danmark er mindre end 400 km på hver led, og at de styrelser der har deres forvaltningsområder i hele Danmark, også bør placeres i hele Danmark er vel ikke så unaturligt. Jeg har aldrig hørt om en dansk kommune der påtænkte at bygge sig et nyt rådhus i en anden kommune, begrundet i trafikknudepunkter eller lignende. Det er vel ikke så mærkeligt at os, der ikke bor og arbejder i København ikke bryder os om den forvaltningskultur, der hersker i København, hvor det er mere almindeligt at lyve og prale, end det er i Vestjylland.
Under Dan Jørgensens propagandaregime, betalte NaturErhvervsstyrelsen 750 millioner kroner tilbage til EU, som man i tidligere år ikke havde evnet at forvalte efter de fastlagte regler.
*Medarbejderne havde snydt, hvilket bliver mere og mere almindeligt.*
Strukturfondsmidlerne fra EUs fiskeristrukturfond bruges efterhånden i Danmark mere på lystfiskeri, forurenende dambrug, forskning, overvågning og kontrol end hensigten med midlerne egentlig er, nemlig at sikre borgerne billige, friske og sunde vilde fisk, fanget bæredygtigt i danske farvande, vores fælles største spisekammer.
De knap 500 medarbejdere i DTU og NE, der ligger beslag på rigtig mange af disse rare EU-strukturfondspenge, som vi danskere selv har betalt i skat, rådgiver også ministeren og Folketinget om fiskeri. En helt uacceptabel dobbeltrolle for rådgivere.
Statslige og videnskabelige rådgivere skal være økonomisk uafhængige, og ikke have en beskæftigelsesmæssig eller økonomisk fordel af, at antallet af fiskere er så lavt som muligt, at dambrug skånes for konkurrence, at lystfiskere forurener sunde fiskebestande med udsætning af dambrugsfisk og meget andet besynderligt.
Om det er tortur, at de danske forbrugere skal betale mere for friske danske vilde fisk end de bør, er nok en overdrivelse, men sikkert er det, at forvaltede vi vores farvandes ressourcer bæredygtigt på bekostning af det nuværende indspiste bureaukrati, ville både ”vandkantsbeskæftigelsen” og folkesundheden stige, CO2 udledning og forurening ville falde.
København har ikke evnet at forvalte fiskeriet i danskernes interesse.