Så det er ikke for sent endnu. Storbritannien må gerne fortryde Brexit, siger førende EU jurister, der vurderer at Storbritannien uden problemer, ensidigt kan fortryde skilsmissen fra EU-fællesskabet.
Emnet er taget op af skotske Pro EU-politikere, der gerne ser det samlede Storbritannien forblive i EU Fællesskabet, efter fredag den 29. marts 2019. I en kommentar til dette, har EU-Domstolen udsendt en Presse-meddelelse / anbefaling (der kan læses her), der kort fortæller, at Storbritannien stadig kan nå at fortryde EU-skilsmissen.
Det vurderer EU-Domstolens generaladvokat Manuel Campos Sánchez-Bordona positivt og han anbefaler at domstolen snarest skal slå fast at artikel 50 i EU Traktaten, udemærket kan sikre britisk tilbagetrækning fra skilsmisse-processen. Denne anbefaling er således endnu ikke en dom, men EU Domstolen har tidligere ofte fulgt anbefalingerne herfra til punkt og prikke. Hvornår dette spørgsmål skal drøftes ved EU Domstolen, vides dog endnu ikke.
Mays plan skal nu gennem Underhuset
Det britiske Underhus indleder her tirsdag eftermiddag den 4. december, en fire dage lang debat om premierminister Theresa Mays Brexit-plan. En plan der otte timer dagligt skal gennemdrøftes i Underhuset og som herefter senest tirsdag aften den 11. december, skal til afstemning i det britiske Parlament.
Generaladvokaten understreger, at en tilbagetrækning fra artikel 50, fortsat vil eksistere, så længe udmeldelsesaftalen endnu ikke er afsluttet. UK forlader det Europæiske fællesskab fredag den 29. marts 2019.
Du kan læse BBC News »Low officer says UK can cancel Brexit« (Engelsk)
Kilde: BBC og Fødevarewatch FiskerForum.dk