Den konservative politiker Liam Fox der i dag er britisk handelsminister, har luftet tanken overfor Theresa May om, at EU og Storbritannien burde forlænge skilsmissen til efter den planlagte dato i december 2020. Det fortæller kilder tæt på ministeren, overfor The Times.
Et forslag som EUs-chefforhandler Michel Barnier tilsyneladende er åben overfor. Tilsvarende tilbyder han nu også Storbritannien en etårig forlængelse af overgangsperioden på vej ud af EU, skriver The Times videre.
Den forestående skilsmisse mellem EU og Storbritannien blev oprindeligt aftalt til slut december 2020, med periodebegyndelse den 29. marts 2019.
Forslaget virker umiddelbart fornuftigt og rationelt, for den kommer lidt de lidt forcerede forhandlinger i møde, med en forlængelse af perioden. En forlængelse, der giver forhandlerne den fornødne tid til ordentligt at forberede en ny handelsaftale mellem parterne.
Liam Fox opfordrer i den anledning derfor den britiske premierminister Theresa May, til at overveje en yderligere forlængelse. Forslaget skal også ses i lyset af, at Brexit-forhandlingerne i den forløbne uge har været »ikke eksisterende« og først i dag onsdag, med lidt held kommer igang igen.
Stats- og regeringscheferne fra EU landene mødes i dag i Bruxelles til topmøde og målet med de meget intense forhandlinger i sidste uge, var netop en mulig løsning på blandt andet grænseproblemet mellem Storbritannien og Irland. Disse forhandlinger stoppede desværre fuldstændigt og istedet arbejdes der nu på en forlængelse af skilsmissen, så tilbuddet om en forlængelse af skilsmissefristen, gerne skulle få Theresa May til at gå på kompromis i forhold til grænseproblemet.
Briternes ønske om en nærmest usynlig grænsedragning mellem nordirland og Irland, i forlængelse med briternes Brexit, strider mod EU´s krav om en lukket grænse, der afskærer briterne muligheden for en åben bagdør til EU´s indre marked.
Kilde: The Times FiskerForum.dk