Trawl har kun en ubetydelig og meget lille påvirkning af havbunden og biodiversiteten, slår australske forskere nu fast.
Det skriver netavisen FishNewsEU i en artikel. Udmeldingen kommer efter mange års undersøgelser af havbunden i det antarktiske hav sydvest for Australien.
Undersøgelse med Trawlkameraer.
Forskerne har udstyret en række kommercielle fiskefartøjer med kameraer på deres trawl, og ifølge forskerne kan de ud fra billedmaterialet slå fast, at 98 procent af den følsomme biodiversitet forbliver uberørt efter i alt 16 års kommercielt fiskeri i området.
Holdet af forskere tilbragte otte år på at studere havbunden i Heard og McDonald Island Marine Reserve i de antarktiske farvande i det sydlige Ocean, syd-vest for Australien. Målet var at undersøge konsekvenserne af trawl- og langlinefiskeri, på den patagoniske isfisk (Patagonian toothfish) i den australske fiskerizone.
Èn af de australske forskere, Dr. Welsford udtaler sig til FishNewsEU, ”risikoen for fiskeri i området er relativ lav, men anbefaler fremadrettet, at lignende undersøgelser foretages regelmæssigt.”
De australske forskere giver udtryk for et håb om, at resultaterne af deres undersøgelser vil kunne blive anvendt i den fremtidige fiskeriforvaltning.
Læs artiklen i FishNewsEU her