i 2012 forvildede en ulv sig ind over landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, hvor den efter en længere løbetur endte sine dage i Thy. Der er siden fundet spor efter yderligere tre han ulve, der også har været i området.
På den baggrund udsender Naturstyrelsen nu en 47 siders rapport med overskriften ”Forvaltningsplan for ulv i Danmark”, som nu er sendt i høring indeholdende en kompensationsordning og en prisliste over hvad ramte landmænd kan få udbetalt, i det tilfælde deres dyr tages af ulven.
Kompensation for sæl-skader
Fiskere med en god hukommelse, kan sikkert huske den tidligere miljøminister Ida Aukens svar, da fiskerne bad om samme fornuftige behandling, blot for sæl-skader, for år tilbage. En rimelig anmodning om erstatning for skader på garn og redskaber samt for et fiskeriet der var lagt øde. I stedet blev fiskerne spist af med et flabet svar fra ministeren og en bagatellisering af problemet, ”Vi har tradition for, at vi i Danmark ikke giver kompensation for vildt skader. I så tilfælde, skulle vi også give kompensation, hvis en ræv havde været inde og tage en høne eller en hjort havde væltet et æbletræ..”
Gavebod, men kun for særligt udvalgte
Det har åbenbart ændret sig radikalt, for nu kan landmanden slå op i en prisliste og se at hvis ulven tager et lam giver det 800 kroner i kompensation. Er det et drægtigt får gives 2,560,- kroner, er det en kalv på over 300 kg giver det 5.000,- kroner og sådan fortsætter det med også at omfatte folks kæledyr, som hund og kat. Her er der dog sat et maksimum ind på kr. 35.000,- kroner pr. dyr.
Diskrimination af værste skuffe
Dette er ikke lighed for loven. Selv med de mest objektive briller på, er dette dybt forskelsbehandlende af faggrupper i Danmark. Det er selvfølgelig forfærdeligt for en landmand at miste sine dyr, det er en udefra kommende omkostning, som landmanden ikke selv 100 procent kan gardere sig imod, hverken med afværgeforanstaltninger eller indhegning. Men ligesom landmanden har fiskerne et tilsvarende problem, bare med sælerne. De tæller bare lidt mere end blot en håndfuld. Sælerne har allerede nået tusindtals størrelse, hvorfor problemet derfor også må tages så meget mere alvorligt, end tilfældet er i dag.
Hvem føler sig trådt på ?
Og selv en ændring i forklaringen fra Miljøministerens side, om hvorfor der ikke kan udbetales erstatning til fiskerne, med en ordlyd som, “Indførelse af en kompensationsordning i regi af Miljøministeriet vil derfor være ude af trit med praksis og vil samtidigt indebære en væsentlig risiko for, at staten generelt vil møde krav om erstatninger for vildtskader”. Dette har fået socialdemokraten Claus Larsen-Jensen til fortsat at lægge pres på ministeriet for en midlertidig kompensationsordning til de betrængte fiskere.
Læs her Forvaltningsplan for ulve i Danmark og få syn for sagen.
FiskerForum.com