Norske redere forventes at afholde samtaler med Færøerne om fremtidige kvoter for torsk og kuller, og det er på trods af de to lande konflikter om kvoten på to andre arter, makrel og sild.
Trods det, at retorikken har været skærpet, specielt efter Norges beskyldninger om færingernes piratfiskeri af makrel og sild, ønsker de norske redere at føre forhandlinger om en bilaterale kvoteaftale for 2014, før der er opnået endelig enighed om makrelfiskeriet og før Færøerne igen viser ansvarlighed i forvaltningen og i fiskeriet af norske vårgydende sild.
Håber på aftale om torsk og kuller
Der er et udbredt håb om, blandt de norske skippere fra den konventionelle flåde, at en aftale om torsk og kuller, trods alt vil være bedre end ingen aftale. Håbet er ligeledes, at kvoterne fordeles ligeligt mellem de berørte både.
Mange torsk – ingen rejer
I mellemtiden hagler kritikken ned over det norske kyst- og fiskeriministerium, for tilsyneladende helt at have misforstået og fejlfortolket reje-bestanden i Barentshavet.
Ministeriet har netop udstedt 3 nye licenser på rejer, uden først at have konsulteret branchen og industrien.
Rederne peger på en netop udsendt pressemeddelelse fra Kyst- og Fiskeriministeriet, hvor man fik det indtryk, at rejebestanden i Barentshavet var ok og i stigning.
Ministeriet har tolket forskernes anbefaling om en fangst på mellem 50.000 og 60.000 tons rejer i området, som værende i orden, da den faktiske årlige fangst kun havde været på omkring 23.000 tons.
Fiskerne uenige
De norske redere tolker tallene anderledes og er derfor stærkt uenige i, både forskernes og ministerens vurdering og i udstedelsen af tre nye reje-licenser. De påpeger, at fangsten pr. trawl time næsten er halveret over de seneste tre år, hvilket i høj grad tyder på at rejebestanden i Barentshavet, tværtimod ikke har det så godt, som forskerene siger.
De øgede torskebestande taler også for at rejebestanden tilsvarende er blevet mindre. Rentabiliteten i rejefiskeriet er samtidig også nede i forhold til de tidligere år.
