Med en ny udgave af regelsættet Meddelelser B, som træder i kraft den 1. august 2013, bliver de seneste regler, som er vedtaget i FN’s søfartsorganisation (IMO) og i EU-samarbejdet, gennemført.
Der bliver blandt andet indarbejdet et nyt afsnit om de søfarendes arbejds- og levevilkår. Danmark gennemfører dermed FN’s internationale arbejdsorganisations (ILO) konvention om de søfarendes arbejdsforhold (MLC 2006). Det nye afsnit i Meddelelser B indebærer en ny tilsynsordning, der gælder både nye og eksisterende skibe i international fart. De berørte skibe skal være godkendt og certificeret senest 1. august 2013. ILO’s konvention er generelt med til at sikre fælles rettigheder for arbejds- og levevilkår for søfarende på globalt plan.
Du kan læse en mere detaljeret gennemgang af de nye regler her nedenfor.
Den reviderede bekendtgørelse kan du finde på www.Lovtidende.dk og www.Retsinformation.dk, og den har nummer nr. af 11. juni 2013. I bekendtgørelsen er der nærmere redegjort for de nye regler, som er markeret med understregning.