Det bekræfter norske forskere ved Havforskningsinstituttet, der fortæller at torsken findes i et utal af varianter, men helt præcist hvor mange genetiske torskebestande der findes, ønsker forskerne ikke på nuværende at opgive.
Istedet får vi i denne artikel fra HI.no beskrevet, de mest forekomne arter af torsk og hvorledes de klarer sig.
I artiklen fra HI.no forklarer Oceanforskeren og PhD´eren fra Havforskningsinstituttet Sigurd Heiberg Espeland, hvorfor det går dårligere for nogle arter end andre. Specielt spørgsmålet om hvorfor det stå så dårligt til med den noske kysttorsk når fiskerne i Nordnorge nu nærmest vælter sig i torsk.
En enkelt forklaring findes altid, men svaret på dette spørgsmål, kan blive kompliceret nok endda, fortæller forskeren. Men Sigurd Heiberg Espeland vover alligevel forsøget på Havforskningsinstuttes side. Han deler torsken op i flere kategorier.
- Arktisk-Torsk.
Den lever og bor i Barentshavet. Her svømmer og afsøger den over store havområder efter føde, men gyder nærmere Lofoten. Æggene fra gydningen føres herfra med havstrømmen tilbage til Barentshavet. Denne torskeart, som på norsk kaldes Skrei, er godt forvaltet og derfor på et historisk højt niveau, med en meget stor bestand. Anbefalingerne for fangst af Skei ligger derfor også meget højt, på 712.000 tons og udgør dermed en betydelig økonomisk ressource for det Nordnorske fiskeri.
- Nordsø-Torsken
Denne art findes syd for Norskerenden, hvor den formentlig bliver. Området ved renden, med dybt vand og næsten ingen fødekilde samt ingen eller ringe skjul, forhindre torsken i at krydse denne rende. Derfor regner forskerne med at Nordsøtorsken forbliver syd for renden og tæt på Storbritannien og Danmark. Nordsøtorsken har gennem tiderne været under ekstremt fiskepres, hvilket giver sig udslag i en noget lavere anbefaling for en kvote, der for i år blot ligger på 53.000 tons.
- Kyst-Torsken
Den har det meget værre, men findes dog i et utal af varianter. Blot for at nævne nogle er der Banketorsken, som bevæger sig langs kysten i Nordnorge og den Norske vestkyst. Den gyder på banker som eksempelvis Siragrunden, hvor den både lever og gyder. Den skifter farve alt efter hvor den lever. Eksempelvis er Tang Torsken rødlig efter omgivelserne i de store tangsskove langs kysten.
- Fjord-Torsk
Det kaldes spøgefuldt af forskerne, for den introverte torsk, da den det meste af livet opholder sig på samme sted uden at flytte sig ret langt, helt nøjagtigt kun en nautisk mil hele livet. En standfisk der hvis man »øremærker« den udenfor eksempelvis halvøen Terneholmen i Larvik, fanger man igen denne fisk fuldstændigt samme sted årene efter. Fiskens lille aktionsradius gør også at efter generationer på samme sted, har torsken tilpasset sig de specielle forhold den lever under. Men en så afsondret levevis kan også være negativt. Torsken er i dyb krise og netop fordi den ingen gener får udefra, risikerer denne art at uddø.
Ifølge forskerne kan der således være mange grunde til det hårde torske-liv og de vægrer sig da også ved at pege på en enkeltstående grund til kysttorskens forværrede tilstand. Men forhold som klimaændringer og tilførelsen af nærringsstoffer fra husholdningerne langs Norske Kysten samt rovfisk, sprængninger og uddybninger er heller ikke videre befordrende for en robust og stærk torskebestand. Kystnært og i Sydnorge bor over 40 procent af den norske befolkning og forskerne mener ikke der findes nogen hurtig løsning for torsken på dens udfordringer her. Især ikke når man tænker alle enkeltheder ind som påvirker torsken i ugunstig retning.
Èt lyspunkt var der dog i opgørelsen af sidste årsklasse og dette lyspunkt skal man i følge forskerne være glade for samt håbe for bliver til mere end blot det. Håbet er lysegrønt, også i Norge.
