Garnfisker Björn Ulups med den svenske garnbåd YD 177 »Isabella« opslag på Facebook, er allerede gået viralt og er set af flere tusinde interesserede. Opslaget var om en fiske-kollega fra Skillinge i sydsverige, der pga. sælerne måtte skaffe sig af med 200 kg skambidte og sønderflænsede torsk.
Men ét andet og måske endnu større problem, som den svenske fisker også peger på, er sælormene. Mængden af sælorm, som de fleste torsk nu er inficerede med i Østersøen, har en kolosal negativ indflydelse på torskens trivsel og velfærd. Orme-inficerede torsk spiser mindre eller slet ikke, når ormene har indtaget og ødelagt deres lever.
Der findes to slag orm i torsken, som begge kommer fra sælerne: Leverorm og torskeorm. Det er en parasit som lever og lægger æg i maven på sæler. Med sælernes ekskrementer spredes æggene til havbunden, hvor de udklækkes til larver. Her spises de af småkrebs, som så igen spises af torsken, som igen spises af sælerne. Fødekæden er sluttet for den lille parasit, som så igen kan sætte sin livscyklus igang og forfra.
Denne onde spiral fortsætter og en netop offenliggjort undersøgelse af sæler og torske- og leverorm, forklarer ganske klart en vis sammenhæng mellem det øget antal sæler, kontra nedgangen i torsk i Østersø området. Man har målt fra år 2000 og til 2014. Her fandt man at gråsælerne i antal var steget betydeligt og antallet af fanget torsk, tilsvarende var faldet katastrofalt. (se grafen på billedet)
Dette fortæller med al mulig tydelighed, at noget er galt og man skylder ikke mindst fiskerne i Østersøen, at finde ud af hvorfor denne forskydning er sket. Grafen fortæller sit klare sprog, at for mange sæler og sæl-orm, giver færre og mindre torsk. Så hvad vil man helst. Se sæl-ormene breder sig til andre fiskearter også, så Østersø-fiskeriet går helt i stå, eller vil man effektivt regulere. Og med regulering, taler vi ikke bare om en håndfuld sæler om året, men i stedet en langt mere effektiv regulering. En regulering der istedet halverer bestanden over en periode, så effekten bliver mærkbar.
Den svenske fisker Björn Ulups er tredje generation af fiskere, i det lille fiskerleje i Skellinge. Han har gennem de sidste par år set adskellige fiskere lægge op pga. sælernes hærgen. Økonomien rakte ikke og sælerne var blevet for mange. På blot tre år er skibslicenserne i Skåne faldet fra 171 til 138 stk.
Men en ukuelig selvopholdelsesdrift, klør den svenske garnfisker fortsat på. Han har rigget om til trawl og selvom timelønen iøjeblikket kun kaster mellem 25 og 30 kroner af sig i timen, bliver han ved. For uden stædige fiskere, der nægter at give op, ville der ikke kunne opdrives en eneste friskfanget fisk i hele Skåne-området. Det må ifølge Björn Ulups ikke ske.
