Det skriver Videnskab.dk, at trafikken på vandet har en afgørende indflydelse på Danmarks midste hvals trivsel og velbefindende. For meget skibsstøj får simpelthen hvalerne til at miste appetitten.
En frygt som forskerne længe har haft en mistanke om, og som nu er bekræftet, ved et dansk forskningsprojekt. Skruestøj fra skibenes propeller, får de små tandhvaler til at holde op med at spise. Ved støj søger de ned mod bunden, hvor de opholder sig til støjen er væk.
Plaget af skibsstøj 80 procent af tiden
Den nye viden, har forskerne fået ved at monterer mikrofoner på de små hvaler og følge dem i et døgns tid, indtil udstyret som beregnet falder af sig selv. Forsøget viste at Danmarks eneste ynglende hval, i op til 80 procent af tiden, døgnet rundt, er plaget af trafikstøj fra skibene.
Til Videnskab.dk siger professor Peter Teglberg Madsen fra Aarhus Institute of advanced studies, »Vi har længe haft et åbent spørgsmål om, hvorvidt støj fra skibstrafik påvirker marsvinene, og nu kan vi for første gang vise, at det gør den.«
Studiet har givet forskere helt nye og meget unikke oplysninger og detaljer omkring den lille hvals liv i de danske farvande, og hvorledes skibstrafikken påvirker dem negativt.
Det bekræftes af lektor Magnus Wahlberg, der forsker i marsvin ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, men som ikke selv har haft del i forskningsprojektet, hvor mikrofoner er sat på syv hvaler i de indre danske farvande. »Det er et meget spændende studie, som med nogle helt nye måleteknikker bekræfter noget, vi længe har frygtet.«
Støj har den uheldige konsekvens for marsvinene, at de holder op med at søge føde og dermed at spise.
Bestanden af marsvin i Danmark har det overordnet set godt, selvom de lever i et af de mest trafikerede farvande i Europa. Opgørelser over bestanden af Marsvin i de indre danske farvande ligger anslået på omkring 42.000 individer. Marsvin er den mindste af alle tandhvalerne og bliver kun lidt over halvanden meter lange. De vejer mellem 40 og 70 kilo. De kan dykke ned til 200 meter og opholde sig under vand i op til 5 minutter. De bliver op til 24 år gamle, selvom de fleste marsvin kun lever i 10 til 15 år.
Læs hele artiklen i Videnskab.dk her
Youtube video af Danmarks mindste hval, marsvinet. (Video Florian Graner / YouTube)