Overskuddet hos Nordjyske Launis i Aalbæk er tocifrede, efter frasalg af fiskefabrik og ejendomme, skriver Nordjyske.
Stigningen i overskuddet er mærkbart hos Launis, der dagligt forarbejder sild og rejer, til danskernes frokostborde. Bundlinjen er steget til et overskud på 21,3 millioner kroner i regnskabsåret 2016/17 mod det lidt mere nøjsomme overskud i 2015/16 på 9000 kroner.
Om udviklingen i Launis aktiviteter og økonomiske forhold har især forholdet om afhændelse af Nielsens Fiskeeksport A/S samt afhænding af væsentlige dele af Launis ejendomme, været afgørende for årsresultatet positive retning, skriver Launis i deres ledelsesberetning i regnskabet.
Ledelsens forventer at regnskabsåret 2017/18 vil stige i forhold til sidste regnskabsår. Man fortsætter den positive forsknings- og udviklingsaktivitet, der med nye anvendelsesområder for fiskeprodukter og udviklingen af nye produkter og ny emballage, giver en forventning om stigende og øget aktiviteter samt et større overskud.
Selve driften derimod, får rynkerne frem i panden, trods et yderst fornuftigt overskud i sidste regnskabsår, har den primære drift ikke helt udviklet sig som ventet.
I dag er der knapt 100 ansatte hos Launis, hvilket nogenlunde svarer til antallet af medarbejdere sidste år. Produktions- og forarbejdnings facilliteter er på sammenlagt 28.000 m2 med hovedkontor og produktionsfaciliteter i Aalbæk og produktionen i Skagen. Launis tilbyder i dag en bred vifte af fiskeprodukter, lige fra friskpillede rejer i lage til eksotiske krebsehaler, marinerede sildeprodukter, fiskefrikadeller, kaviar- og fiskepatéprodukter.