Reformen har udfordret det Færøske Landsstyre, som endnu ikke har kunnet finde en flertalssammensætning for den vigtige fiskerireform.
Et fortsat fantastisk fiskeri af de færøske både omkring den grønne ø og det faktum at den nordatlantiske øgruppe i øjeblikket befinder sig i det man på øen kalder en højkonjuktur, som blandt andet tæller betydelige indtægter fra lakseopdrættene, men i lige så høj grand stammer fra det almindelige fiskeri, har skilt vandene mere end det har samlet.
Landsstyrets forslag til fiskerireform
Den færøske landsstyrekoalition bestående af Javnaðarflokkuri (Socialdemokraterne), Tjóðveldi (Republikanerne) og Framsókn (Fremskridtspartiet) og med socialdemokraten Aksel V. Johannesen i spidsen, fremsatte allerede tilbage i maj måned et forslag om reform af reguleringen af fiskeriet.
Som baggrund for reformforslaget, lå et ønske om et reguleringssystem der i højere grad skulle fordele de store fortjenester som dele af fiskeriet havde, til hele Færøerne istedet. Ligeledes trængte det hidtidige reguleringssystem baseret på et utidssvarende tildeling af fiskedage, til en ny reform.
Landstyrets reformforslag bygger på tre hovedprincipper:
- Uddeling af kvoter skal være markedsbaseret
- Biologisk baseret forvaltning af fiskebestande
- Alle fiskerettigheder skal være færøsk ejede.
At fiskerirettighederne skal udloddes på markedsbaserede vilkår betyder, at en del af kvoterne sælges på auktion. Dermed kan landskassen få en større andel af ressourcerenten, der hidtil har været forbeholdt en lille snæver kreds i det færøske samfund.
Reguleringen af de demersale arter / bundfisk er hidtil sket ved en tildeling af fiskedage, dvs. antal dage, hvor skibene frit har kunnet fiske indenfor et bestemt område. Hvilket har besværliggjort opretholdelsen og overholdelsen af en forsvarlig forvaltning af disse bestande. Istedet vil man udskifte fiskedage med kvoter baseret på den biologiske rådgivning.
Den nuværende fiskerilovgivning tillader en udenlandsk ejerandel på 67 pct. af egenkapitalen. Landsstyret foreslår istedet, at rederierne i fremtiden skal være 100 pct. færøsk ejet, hvilket vil sige, at virksomheden skal have været hjemmehørende på Færøerne i mindst fem år. Der vil ikke være begrænsninger af udenlandsk finansiering af fiskefartøjer mv.
Krisen fortsætter
Landsstyret genfremsatte reformforslaget den 14. september med nogle få justeringer, der skulle imødekomme den interne modstand i Landsstyrekoalitionen.
Forslaget om fiskerireformen har således efterfølgende været førstebehandlet i Lagtinget og ligger nu i erhvervsudvalget. Erhvervsudvalget har imidlertid endnu ikke afgivet betænkning, fordi to medlemmer af Lagtinget fra Aksel V. Johannesen eget socialdemokratiske parti, meddelte, at de ikke kunne stemme for reformen.
Det forlyder, at der især er modstand mod reformens auktions-del, hvor det frygtes at kvoterne koncentreres hos de mest kapitalstærke dele af færøsk fiskeri.
Lykkedes det ikke at få vendt stemningen, mister Landsstyret, der oprindelig havde tilslutning fra 17 medlemmer, flertallet i Lagtinget med i alt 33 medlemmer.
Det har givet anledning til spekulationer på Færøerne om der vil blive udskrevet valg, hvis det ikke lykkedes for Aksel V. Johannesen at få vedtaget reformen.
FiskerForum.dk
