I slipstrømmen af forvaltningen af dansk fiskeris »kvotesager«, kigger den norske Rigsrevision nu også på den norske forvaltning. Især er interessen for den norske kystflådes overdragelse af ekstra lukrative torskekvoter fra den norske stat skærpet.
Torskekvoter som kystflåden fik overdraget, da de kunne stå længere til havs og derfor var i stand til at fiske og levere torsk hele året. Dette blev koblet sammen med et ufravigeligt krav om en landingsforpligtelse af torsk til de mindre modtagestationer langs Norske-kysten. Denne forpligtelse er igennem årene blevet udvandet og efterkommes ikke i samme grad længere. Så selvom alle norske fisk er statens ejendom, handles der nu flittigt kvoter privat mellem fiskerne.
Fokus fra de norske medier er nu rettet mod den danske håndtering af »Kvotekongesagen«, som på enkelte områder minder lidt om de problemer der er med den norske fiskeriforvaltning.
Især syntes politikerne ikke at lovens intentioner efterleves tilstrækkeligt, hverken i Norge eller i Danmark.
Den norske sag
Flere norske politikere mener at kontrollen med landingsforpligtelsen og intentionerne bag med ekstra fisk skulle fastholde beskæftigelsen på de mindre landingssteder langs den norske kyst, er slået fuldstændigt fejl. Den norske forvaltning er efter fleres mening nu helt udenfor politisk og demokratisk kontrol og rækkevide.
Derfor retter den norske Rigsrevision nu sin opmærksomhed på denne forvaltning
Intentionen med reguleringerne var at fiske-ressourcerne skulle medvirke til både højere beskæftigelse og større bosætning i kystsamfundene, som historisk set har været helt afhængige af fiskeriet og udkommet deraf.
Men resultatet af de ekstra torsk, der både skulle øge og stabiliserer hyppigheden af landingerne og mængden, er endt med at bare 10 procent af den landingspligtige fisk, leveres til de mindre modtagestationer.
At systemet ikke virker efter hensigten og alle gode intentioner i kravene til fiskerne, kan skyldes det faktum, at da fiskerierne for snart 30 år siden næsten lukkede helt ned, blev kvoterne delt gratis ud til de fiskere som blev i fiskeriet. Efter dette har der udviklet sig et marked for privat køb og salg af kvoter. Kvoter som fiskere og trawlerne reelt set kun har til låns fra staten. Men som ikke destomindre afregnes til millioner i dag.
Derfor trækker det op til at den norske rigsrevision gennemgår hele forvaltningen, da der er flere politikere der mener at afstanden mellem måden der forvaltes på ikke stemmer overens med tidligere tiders intentioner på området. Nemlig at de ekstra torsk 100 procent skal landes som aftalt ved modtagestationerne langs den norske kyst, således man som oprindeligt havde vedtaget og ønsket det. Noget der både skulle styrke bosætningen og beskæftigelsen i de mindre kystbyer.
Den danske sag, som beskrevet i de norske medier
Flaskeposten beskriver i en artikel, at det norske Fiskeribladet for alvor har sat fokus på de såkaldte kvotekonger i Danmark. Som en pendant til de norske politikkers ønske om bedre kontrol med deres forvaltning.
Fiskeribladet havde således i sidste uge en artikel om de danske politikeres forsøg på at løse problemet med, at få redere som påstås at have udnyttet systemet og hullerne i lovgivningen, mere eller mindre uretmæssigt og i ifølge politikerne i strid med intentionerne bag loven, at have skaffet sig uforholdsmæssigt mange og store kvoter.
I artiklen henvises der til at den største ejer af danske kvoter paradoksalt nok er den svenske familie Johansson, og først på en andenplads kommer et dansk rederi med Henning Kjeldsen fra Skagen. Dernæst ligger hele fire fartøjer fra Hirtshals på de efterfølgende pladser med flest kvoter indenfor det pelagiske fiskeri. Det fremgår af listen, gengivet i det norske Fiskeribladet, der bygger på tal fra Danmarks Radio. Det drejer sig i prioriteret rækkefølge om fartøjerne HG 264 Ruth, HG 265 Asbjørn og HG 62 Beinur samt HG 333 Isafold.
Ifølge en lokal kilde, som FlaskePosten fra Hirtshals har talt med, er det dog først og fremmest problematisk, at den store svenske reder med de fleste kvoter angiveligt lander meget få af sine fisk i Danmark og måske derfor heller ikke betaler så meget i skat til Danmark. Bortset fra en enkelt af de store rederier i Hirtshals, lander alle andre fartøjer ifølge kilden en betydelig del af fangsterne til forarbejdning i danske havne og sikrer dermed både arbejdspladser og omsætning i Danmark.
Ny Dansk fiskeriaftale skal stoppe opkøbene
Det norske Fiskeribladet har listet følgende punkter op:
- opstramning af reglerne for registrering af erhvervsfisker
- En såkaldt A-fisker skal mindst hente 60 procent af bruttoindtægten fra beskæftigelse på et fiskefartøj de sidste 12 måneder.
- Max. 10 procent. Overskrides dette skal man i løbet af året eller senest det følgende år afhænde de overskydende kvoter
- Gruppeopdelingen i IOK og FKA skal overholdes. Dvs. en IOK-fiskerne der ejer mere end 1 procent kvoter i IOK ikke længere kan eje kvoter i FKA-fiskeriet, men kan istedet leje kvoter til bifangst.
- Redere som i dag har disse »krydskvoter« på dispensation får 8 år indtil dispensationen inddrages.
- Udlejning af kvoter skærpes. Nu skal mindst 25 procent af kvoterne fiskes af eget fartøj. I 2021 evalueres reglerne.
- I 2021 skal hele fiskeriaftalen mellem partierne i det danske Folketing evalueres. Før denne dato følges aftalen op med halvårlige rapporteringer om udviklingen indenfor IOK og FKA-fiskerierne.
- Der oprettes et revisionsteam, der løbende skal kontrollere personer og selskaber der har interesser i fiskeriselskaber. Man vil se på lån, kautioner samt pant m.m. mellem personer og selskaber. Målet er kontrol med mindst 100 – 150 fiskere årligt.
- Der oprettes en kontrolinstans for at sikre at udenlandske kvoteejere lever op til kravene for at drive fiskerivirksomhed i Danmark
Politikernes nye danske kvotebegrænsninger
Til sagen hører også, at Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) har påpeget, at Rigsrevisionens rapport, der ligger til grund for Folketingets nye og skærpede lovgivning med en ny fiskeriaftale omkring fiskeriet og kvoterne, ikke giver et retvisende billede af udviklingen i det pelagiske fiskeri, når det gælder medlemmerne af Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO). Direktøren fra Esben Sverdrup Jensen fra (DPPO) siger videre i en kommentar til den nye fiskeriaftale, at det ser ud som om politikerne har været overordentlig kreative i deres fortolkning af lovgivningen og derfor går den pelagiske forening også aftalen igennem med en tættekam, for om der i givet fald skal rejses erstatningssag. Sagen ligner i følge foreningens direktør, i betænkelig grad om ekspropriation.
Men ét er, at begge landes politikere har skærpet tonen ekstra overfor ikke kun landets fiskeriforvaltninger, men også overfor norsk og dansk fiskeri.
