Af redaktionen FiskerForum.dk
Efter to døgn på havet og 25 timer uden søvn fik skipper André Sanders fra Thyborøn natten til torsdag et chok ved kajkanten. En manglende tilladelse – forårsaget af myndighederne selv – truede med at udløse beslaglæggelse af fangst og redskaber for over 300.000 kroner. Sagen markerer et brud med et ellers godt velfungerende samarbejde med Fiskerikontrollen, som ifølge skipperen i denne forbindelse savnede enhver form for fleksibilitet og situationsfornemmelse.
Men kort før kontrollen fik alvorlige konsekvenser, kom beskeden: »Tilladelsen var i orden. Det var myndigheden selv, der havde glemt at sende papirerne.«
Der findes dårlige afslutninger på en fangstrejse. Og så findes der afslutninger, hvor man efter to døgn på havet, næsten uden søvn, pludselig bliver sat i udsigt, om man stadig har et fiskerierhverv, når solen står op.
For fiskeskipper André Sanders, der sejler med L 610 »Inger Kathrine« fra Thyborøn, blev hjemkomsten natten mellem onsdag og torsdag den 8. oktober 2026 ifølge hans egen beretning en oplevelse, han sent vil glemme.
Klokken var omkring 01.30, da to fiskerikontrollører dukkede uanmeldt op ved fartøjet. Det skulle vise sig at blive begyndelsen på næsten tre timers kontrol, usikkerhed og udsigt til store økonomiske konsekvenser, som kunne have ramt den unge fiskeskipper særdeles hårdt.
Og det hele endte med en forklaring, der næsten er for utrolig til at være sand – Myndigheden havde selv glemt at sende den tilladelse, som skipperen blev afkrævet.
En forglemmelse før afsejlingen
Fejlen bliver imidlertid opdaget, og meddelelsen bliver ifølge André sendt omkring fire til fem timer senere, end det påkrævede. Dermed er myndigheden orienteret, bedre sent end aldrig.
Fangstrejsen fortsætter
Vejret er indledningsvis dårligt, men bedres efterhånden, og fiskeriet udvikler sig positivt. Det betyder også lange arbejdsdage og meget lidt søvn. Da »Inger Kathrine« vender tilbage til Thyborøn, har André efter eget udsagn været vågen i omkring 25 timer i streg. Det er på det tidspunkt, kontrollørerne kommer om bord.
Når en kontrol bliver til et økonomisk mareridt
Ifølge Andrés forklaring vil kontrollørerne undersøge den forsinkede afrejsemeddelelse. Men når de nu alligevel er kommet, bliver kontrollen udvidet til også at omfatte fartøjets redskaber, fangster og fiskeritilladelser.
André beskriver tonen mellem ham og kontrollørerne som ordentlig. Der er altså ikke tale om et skænderi eller en konflikt mellem skipper og kontrollører. Her nævner André selv:
»Samarbejdet med Fiskerikontrollen og Fiskeristyrelsen plejer ellers at køre eksemplarisk med både venlig og konstruktiv rådgivning om de mange regler. Når man som os skifter mellem op til fem forskellige fiskerier på et år, er en tæt og god dialog med myndighederne helt afgørende – men den imødekommenhed og ‘kundevenlighed’, vi normalt oplever, var fuldstændig blæst væk i dette natlige besøg,« forklarer André Sanders til FiskerForum.dk.
Skærpelsen skete under selve kontrollen
For selv om André efter sin egen forklaring ikke får påpeget fejl ved fangsten eller redskabernes fysiske indretning, opstår der et spørgsmål om dokumentationen for hans ret til at fiske med 100 mm masker. Han forklarer selv, at han har den nødvendige tilladelse, fordi bifangsten af torsk holder sig under den relevante grænse på fem procent. Men tilladelsen kan han ikke umiddelbart finde om bord.
Og dermed begynder dét, der efter Andrés beskrivelse udvikler sig til nattens helt store bureaukratiske prøvelse.
Dokumentationen findes – men først når kontoret åbner
André er 100 procent overbevist om, at tilladelsen er i orden. Han forklarer kontrollørerne, at dokumentationen kan fremskaffes gennem fiskeriforeningen, hvor papirerne ligger. Problemet er blot tidspunktet. Klokken er langt over midnat, og fiskeriforeningens medarbejdere møder først ind til almindelig åbningstid. Det skulle altså være muligt at få forholdet afklaret i løbet af nogle få timer.
Men ifølge André er kontrollørerne ikke indstillet på at vente. Han får først besked om, at dokumentationen skal fremskaffes inden for 15 minutter. Men efter at kontrollørerne har rådført sig telefonisk med en overordnet i fiskerikontrollen, bliver fristen forlænget til en time.
Én time til at finde et dokument, som efter skipperens oplysninger ligger på et lukket kontor, og som han er overbevist om, at myndigheden selv har udstedt. Man kan naturligvis diskutere, hvor hurtigt en fisker bør kunne fremvise sine tilladelser.
Men man kan også stille et andet spørgsmål: Hvor hurtigt bør en offentlig myndighed kunne kontrollere sine egne registreringer, før den truer en erhvervsdrivende med alvorlige økonomiske indgreb?
Fangst og redskaber for over 300.000 kroner i spil
Ifølge André bliver konsekvenserne gjort ganske konkrete. Hvis dokumentationen ikke kan fremskaffes inden for den fastsatte frist, risikerer han, som han opfatter kontrollørernes besked, at miste både fangsten og sine fiskeredskaber.
Fangsten repræsenterer en værdi på omkring 140.000 kroner. Redskaberne – herunder trawl, trawlskovle, liner og øvrigt udstyr, bliver værdiansat af kontrollen selv til cirka 175.000 kroner. (Hvilket er noget over hvad André selv havde givet – brugt). Samlet drejer det sig om værdier for omtrent 315.000 kroner.
Det er vigtigt at understrege, at beløbet er værdien af fangst og redskaber, som André frygtede at miste. André fortæller desuden, at der blev talt om at flytte »Inger Kathrine« til en anden kaj i Thyborøn, hvor fiskeredskaberne skulle afrigges og afhentes med lastbil.
Forestil dig situationen
En fisker kommer hjem efter to døgn på havet. Han er udmattet, har knap sovet og har netop afsluttet en fangstrejse, hvor indtjeningen knapt kan dække udgifterne til blandt andet brændstof, drift og øvrige omkostninger. Nu står han over for udsigten til oveni, at miste både fangst og grejer. Ikke fordi kontrollørerne har påvist ulovlige masker eller en ulovlig fangst, men fordi han ikke kan finde ét dokument.
Så kom beskeden: Tilladelsen var i orden !
Netop som sagen efter Andrés opfattelse var på vej mod beslaglæggelse og konfiskation, vender kontrollørerne tilbage med en ny besked. Tilladelsen er blevet bekræftet. André havde efter det oplyste ret til at anvende de pågældende masker.
Og forklaringen på, at han ikke havde papirerne om bord?
Ifølge André fik han at vide, at Fiskeristyrelsen havde glemt at sende ham tilladelsen og det er her, historien bevæger sig fra en alvorlig kontrolsag til noget, der mere minder om en absurd administrativ farce.
For hvis skipperens oplysninger holder, har myndigheden først undladt at fremsende et dokument og derefter krævet, at fiskeren midt om natten skulle fremskaffe det samme dokument inden for kun en time.
Og det bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt af, at André ifølge sin beretning samtidig får at vide, at han alligevel kan forvente en sanktion, fordi han burde have reageret på, at tilladelsen ikke var blevet sendt.
Altså: Myndigheden glemmer at sende papirerne, men fiskeren burde have opdaget myndighedens forglemmelse. Det er vist en ansvarsfordeling, som kalder på en yderligere forklaring.
Hvem kontrollerer kontrollens rimelighed?
Der er ingen tvivl om, at fiskerikontrollen skal kunne kontrollere, om reglerne bliver overholdt. Det gælder også om natten, og det gælder også fiskere, der er trætte efter en lang fangstrejse.
Lige så klart er det, at en forsinket afrejsemeddelelse ikke nødvendigvis bliver lovlig, blot fordi den senere bliver indsendt. Men myndighedskontrol skal også være saglig, nødvendig og proportional.
Derfor er der god grund til at spørge, om det var rimeligt at kræve dokumentation inden for en time, når fiskeren forklarede, at den kunne fremskaffes nogle timer senere ved fiskerikontorets åbningstid.
Kunne myndigheden selv have undersøgt tilladelsen tidligere i forløbet?
Var det nødvendigt at rejse udsigten til beslaglæggelse af fangst og redskaber, før forholdet var endeligt afklaret? Og hvilken betydning havde det, at skipperen efter eget udsagn havde været vågen i 25 timer?
Det er ikke spørgsmål om, hvorvidt fiskerne skal være hævet over reglerne. Det er spørgsmål om, hvorvidt myndighederne også skal udvise almindelig dømmekraft, når reglerne håndhæves.
To – tre timers kørsel for at falde til ro
Da kontrollørerne forlader »Inger Kathrine«, er sagen om den manglende masketilladelse efter Andrés forklaring afklaret. Men oplevelsen er det ikke. Han fortæller til FiskerForum.dk, at han efterfølgende måtte køre rundt på havnen i et par timer for at falde helt til ro igen. Det siger noget om, hvor voldsomt han har oplevet situationen.
På mindre end tre timer er han gået fra tilfredsheden over en afsluttet fangstrejse til frygten for at miste værdier for mere end 300.000 kroner – og tilbage igen.
For en ung fiskeskipper i et erhverv, hvor brændstofudgifter, kvoter og driftsomkostninger allerede lægger pres på økonomien, er det ikke småting og ifølge André forlod kontrollørerne fartøjet uden nogen egentlig undskyldning for det forløb, han netop havde været igennem.
Regler skal håndhæves – ikke erstatte sund fornuft
Sagen rejser et principielt spørgsmål, som rækker langt ud over en enkelt fisker i Thyborøn. Hvor går grænsen mellem nødvendig myndighedskontrol og et bureaukrati, der mister proportionerne?
Det er rimeligt at kræve, at fiskerne overholder reglerne. Men det er også rimeligt at forvente, at myndighederne har styr på deres egne tilladelser, kan undersøge relevante oplysninger og tager ansvar, hvis deres egne administrative fejl bidrager til en konflikt.
André Sanders erkender, at han fik sendt sin afrejsemeddelelse for sent. Det forhold må bedømmes efter de regler, der gælder. Men hvis det samtidig kan bekræftes, at myndigheden ikke havde fremsendt en gyldig tilladelse, er der et andet forhold, som fortjener mindst lige så stor opmærksomhed. For fiskeren skal naturligvis kunne dokumentere, at han fisker lovligt.
Men når myndigheden selv ligger inde med bekræftelsen, bør det ikke kræve tre timers natlig kontrol og udsigten til økonomisk ruin, før den bliver fundet frem.
Det er ikke et argument imod fiskerikontrol. Tværtimod. Det er et ønske om, at kontrollen igen finder den rette balance mellem myndighedsudøvelse, vejledning og information om de ofte komplicerede love og regler, som fiskerne skal navigere efter.
For fiskeskipper André Sanders er håbet, at nattens begivenheder blot var en enlig svale, opstået som følge af misforståelser, og ikke et udtryk for en ændret tilgang til fiskerikontrollen.
Han ønsker først og fremmest normale tilstande tilbage. En fiskerikontrol, hvor proportionalitet, ansvarlighed og almindelig menneskelig forståelse igen går hånd i hånd med myndighedernes opgave med at sikre, at reglerne bliver overholdt.
Præcis som André Sanders tidligere har oplevet det ved tilsvarende rutinekontroller – hvor kontrol og respekt for fiskernes arbejde sagtens har kunnet følges ad.
