Af redaktionen FiskerForum.dk
En af verdens største hajarter er skyllet død ind ved Ålbæk. Onsdag skal forskere undersøge den sjældne brugde på Nordsøen Oceanarium for at finde ud af, hvad den døde af, og hvad den havde spist. Fundet føjer sig til en række opsigtsvækkende observationer af store havdyr i danske farvande – men forskerne advarer mod at konkludere, at der nødvendigvis er blevet flere. Til gengæld er der klare tegn på, at et varmere Nordsøen flytter rundt på både plankton, fisk og deres naturlige følgere.
Det er ikke hver dag, at en af verdens største hajer dukker op ud for en nordjysk fiskerihavn. Men det var, hvad der skete torsdag den 6. august, da en brugde blev observeret ud for Ålbæk. To dage senere blev den store haj fundet død i havet omkring en kilometer nord for Ålbæk Havn.
Nu skal forskere forsøge at finde ud af hvorfor.
Onsdag den 12. august bliver brugden dissekeret på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals af forskere og biologer fra Statens Naturhistoriske Museum, Kattegatcentret, Museum Sønderjylland og Nordsøen Oceanarium. Undersøgelsen begynder klokken 9 og ventes at vare omkring tre timer.
Hvad har den store haj spist?
Forskerne vil blandt andet undersøge, hvad brugden er død af, hvor gammel den var, hvad den havde spist, og om den var i god kondition. Der vil også blive ledt efter sygdomme og eventuelle skader, som kan være med til at forklare dødsfaldet.
»En brugde er et meget fascinerende dyr, og når vi får mulighed for at undersøge et helt individ, kan vi få en masse viden. Vi ved endnu ikke, hvad vi kommer til at finde, og det er netop noget af det spændende ved onsdagens undersøgelse,« siger Kristina Ydesen, chefbiolog på Nordsøen Oceanarium.
For fiskere kan især undersøgelsen af maveindhold og dyrets kondition være interessant.
Brugden (Cetorhinus maximus) er verdens næststørste nulevende haj-art, men trods størrelsen er den ikke en rovfisk, der jager torsk, sild eller makrel. Den lever først og fremmest af zooplankton, som filtreres fra enorme mængder havvand, mens hajen svømmer med åben mund.
Brugden er sjælden – men ikke fremmed i Danmark
Selv om synet af en brugde ved den danske kyst er usædvanligt, er arten ikke ukendt i danske farvande. Fiskeatlasset ved Statens Naturhistoriske Museum har dokumenteret brugder fra Danmark gennem tiden. Et nyere eksempel er en fire meter lang brugde på knap 400 kilo, der blev fanget sydøst for Anholt i november 2015. Fundet ved Ålbæk skal derfor ikke i sig selv tolkes som dokumentation for, at brugden er blevet mere almindelig.
Men det rejser et interessant spørgsmål: Er de danske farvande ved at ændre karakter på en måde, som også kan mærkes af fiskerne?
Der er gode grunde til at stille spørgsmålet.
Nordsøen bliver varmere
ICES’ overvågning viser, at den gennemsnitlige overfladetemperatur i Nordsøen er steget med mere end én grad siden begyndelsen af 1980’erne og det har allerede sat tydelige spor i økosystemet.
Fordelingen af plankton har ændret sig, nogle arters sæson begynder tidligere, og flere fiskearter har flyttet deres udbredelsesområder. ICES peger blandt andet på, at temperaturændringer har fået nogle fiskesamfund til at søge mod større dybder, mens andre arter forskyder deres udbredelse geografisk.
For fiskeriet er det en udvikling med meget konkrete konsekvenser. Når plankton flytter sig, kan de fisk, der lever af plankton, følge efter. Og flytter byttefiskene sig, kan større rovfisk, havfugle og havpattedyr gøre det samme. Det betyder ikke, at den døde brugde ved Ålbæk nødvendigvis er kommet på grund af klimaforandringer. Men dens tilstedeværelse skal ses i et havmiljø, hvor temperatur, fødegrundlag og arternes udbredelse allerede er under forandring.
Hvalerne fortæller også om forandringer
Også blandt havpattedyrene sker der ting. Marsvinet har længe været den mest almindelige hval i danske farvande, men gennem tiden er hele 24 hvalarter blevet registreret omkring Danmark. Danske forskere har i 2026 beskrevet hvalfaunaen omkring Danmark som værende i forandring og vurderer, at opvarmningen af havene fremover kan få nye arter sydfra til at dukke op, mens arter med en mere nordlig udbredelse kan blive sjældnere.
Sommeren 2026 har blandt andet budt på en pukkelhval, der blev observeret i Lillebælt og senere ved Aarhus. Den konkrete hval var dog efter Miljøstyrelsens vurdering syg, så heller ikke den observation kan bruges som et enkeltstående bevis på en voksende bestand i Danmark. Tidligere på året blev der også observeret og fundet kaskelothvaler ved den jyske vestkyst. Her er forklaringen en anden: Hannerne vandrer mellem arktiske og sydligere farvande og kan komme ind i den relativt lavvandede Nordsø, hvor navigationen bliver vanskelig. Kaskelotstrandinger i Danmark er faktisk kendt helt tilbage til 1500-tallet.
Derfor er det for enkelt at samle brugder, pukkelhvaler og kaskelotter under én forklaring.
Fiskerne bliver øjenvidner til forandringen
For erhvervsfiskerne er udviklingen interessant af en anden grund. De befinder sig på havet året rundt og bliver derfor ofte blandt de første til at registrere usædvanlige arter eller ændringer i, hvor kendte arter opholder sig. Det gælder ikke kun de store dyr.
Fiskernes fangster kan være med til at dokumentere ændringer i hele fiskefaunaen. I 2019 var det eksempelvis en fisker fra Thyborøn, der fangede og dokumenterede den første seksgællede haj, som med sikkerhed var registreret i dansk territorialfarvand. Hajen blev fotograferet og efterfølgende genudsat.
Netop den slags observationer får større betydning, når havet forandrer sig. ICES vurderer, at klimaforandringerne allerede påvirker fiskearternes geografiske fordeling i Nordsøen, og at udviklingen også vil få konsekvenser for, hvor fiskeriet fremover kan finde sine ressourcer.
Den døde brugde kan levere levende viden
Derfor får brugden fra Ålbæk nu videnskabelig værdi, selv om den ikke længere er i live. Efter undersøgelsen bliver prøver og biologisk materiale bevaret gennem Fiskeatlasset og Statens Naturhistoriske Museums videnskabelige fiskesamling og vævsbank. Materialet kan dermed anvendes af forskere langt ud i fremtiden.
»Når et dyr som brugden desværre er gået til, er det vigtigt, at vi får mulighed for at undersøge det og bevare prøver til forskningen. På den måde kan fundet bidrage med viden om brugden og dens liv i de danske farvande,« siger Kristina Ydesen.
Og måske ligger den vigtigste historie netop dér.
En enkelt brugde ved Ålbæk fortæller ikke, at de store hajer er ved at indtage danske farvande. Men sammen med ændringer i plankton, fiskebestande og forekomsten af andre store havdyr minder fundet om, at Nordsøen ikke er et statisk økosystem. Det hav, danske fiskere arbejder på i dag, er allerede et andet end det, tidligere generationer fiskede i – og forandringerne fortsætter.
Kilde om brugdens danske forekomst: Fiskeatlassets artsbeskrivelse af brugde. ICES’ gennemgang af klimaændringerne i Nordsøen kan læses hos ICES – Greater North Sea.
