Af redaktionen FiskerForum.dk
Danske og europæiske fiskeoliefabrikker leverer råvarer i absolut verdensklasse med tårnhøj sporbarhed og dokumenteret bæredygtighed. Alligevel spænder firkantede EU-regler ben for, at fabrikkerne må producere fiskeolie til mennesker. Resultatet er absurd: Vi må pænt se til, mens EU i stedet importerer kosttilskud fra tredjelande.
Danske fiskeoliefabrikker står i dag i en paradoksal og dybt frustrerende situation. Selvom branchen over de seneste år har gennemgået et massivt kvalitetsløft, hvor sporbarhed, fødevaresikkerhed og dokumenteret bæredygtighed er i absolut topklasse, er døren til det lukrative marked for humant konsum (kosttilskud og omega-3-produkter) fortsat hermetisk lukket.
Det er ikke markedet eller efterspørgslen, den er gal med – den er tværtimod eksploderet internationalt. Det er derimod det europæiske bureaukrati, der bremser fremskridtet.
Knuden i Bruxelles: Hvad er det, der bremser?
Den regulatoriske mur skal findes i EU’s komplekse hygiejneforordninger for fødevarer af animalsk oprindelse (særligt under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004).
Regelsættet skelner ekstremt firkantet mellem råvarer godkendt til humant konsum og råvarer til tekniske formål eller foder. For at en fiskeolie må ende i en kapsel til mennesker, dikterer EU-reglerne, at hele forsyningskæden – fra det øjeblik fisken trækkes op af vandet, til transporten og modtagelsen på fabrikken – skal være godkendt og auditeret efter specifikke human-fødevarestandarder.
Selvom de danske fabrikker i dag modtager pelagiske arter og tobis af ekstremt høj, frisk kvalitet, er de historisk set registreret som foderstofproducenter.
Det betyder i praksis, at selvom fabrikkerne kan og vil løfte kvaliteten det sidste stykke, tillader de nuværende EU-rammer ikke, at man “opgraderer” processen under de eksisterende godkendelser. Det lammer den europæiske produktionskapacitet.
En absurd situation for fødevaresikkerheden
Konsekvensen af de fastlåste EU-regler rammer som en bumerang. Mens europæiske fabrikker pænt må nøjes med at levere til dyrefoder, importerer EU størstedelen af sin fiskeolie til kosttilskud fra tredjelande uden for Europa.
Det vækker undren i branchen. Danmark er kendt for at have nogle af verdens strengeste kontroller, og fabrikkerne deltager aktivt i avancerede forskningsprojekter – som det igangværende TRUST II-projekt, hvor tobis mærkes og scannes digitalt på fabrikkerne for at sikre fuld viden om bestandene i Nordsøen. Samtidig er der et tæt samarbejde med topinstitutioner som DTU Aqua, ICES og de danske myndigheder.
At vi i Europa fravælger vores egne topkontrollerede råvarer til fordel for import fra tredjelande, strider mod al logik om både fødevaresikkerhed, kortere transportveje og europæisk selvforsyning.
Dialogen med kommissionen har lange udsigter
Branchens europæiske organisation, EFFOP (European Fishmeal and Fish Oil Producers), har længe kæmpet for at løsne den bureaukratiske knude. På foranledning af EU-Kommissionens generaldirektorat for sundhed og fødevaresikkerhed, DG Sante, har EFFOP udarbejdet konkrete, faglige retningslinjer for, hvordan industrien kan producere til mennesker inden for trygge rammer.
Men i Bruxelles maler møllerne som bekendt langsomt. Selvom dialogen har været konstruktiv, har arbejdet med at få godkendt de fælles industriretningslinjer været sat midlertidigt i bero.
Fra branchens side er budskabet dog klart: Indsatsen fortsætter med uformindsket styrke. De danske producenter har både viljen, teknologien og råvarerne til at gøre det mindst lige så godt – hvis ikke bedre – end de udenlandske konkurrenter. Nu mangler de bare, at EU fjerner de regulatoriske stopklodser og lader sund fornuft og grønt fremskridt vinde.
