Af redaktionen FiskerForum.dk
Europas ferskvandsfisk befinder sig i en dyb krise. Mellem 1970 og 2018 er bestandene faldet med svimlende 83 procent, og en markant del af arterne er i dag truede – både på europæisk plan (39 procent) og globalt (mindst 37 procent). Gennem årtier har fiskeforvaltere peget på rovdyr som en afgørende faktor bag denne kritiske udvikling i åer og floder. Særligt skarven, som er vokset eksplosivt i antal i Danmark efter sin fredning, er i søgelyset.
På trods af en lang række tiltag i EU og Danmark – herunder oliering af æg, bortskræmning, gaskanoner, intensiv reguleringsjagt, netoverdækning og økonomisk kompensation – har indsatsen mod skarvens skadesvirkninger indtil videre haft meget begrænset succes.
ProtectFish: Et europæisk samarbejde
For at finde løsninger på, hvordan man redder truede arter som stalling, ørred og laks, er det nye fireårige EU-projekt ProtectFish blevet skudt i gang under ledelse af DTU Aqua. Projektet involverer otte europæiske lande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Polen, Sverige og Danmark.
ProtectFish skal kortlægge de europæiske skarvbestande samt indsamle og analysere data om EU-listede ferskvandsfisk og de nuværende beskyttelsesforanstaltninger. Som en central del af projektet vil der blive udført stor-skala forsøg med regulering og bortskræmning af skarver i udvalgte vandløbsområder. I Danmark vil denne regulering finde sted langs strækninger af Storå, Råsted Lilleå, Grindsted Å, Fjederholt Å, Gudenå og Vidåen.
Hvorfor blev skarven pludselig et problem?
Selvom skarven er en naturlig del af den danske fauna og fødekæde, ændrede dens adfærd sig markant for år tilbage. Seniorforsker og projektleder Niels Jepsen fra DTU Aqua forklarer:
»Skarven er en fugl, der er tilpasset et liv på kysten, hvor den jager på både lavt og dybt vand. På trods af en bestand af skarv, der blev mere end ti-doblet fra 1980 til 2000, var der frem til 2010 ikke problemer i forhold til ferskvandsfisk i DK. Men i vinteren 2009/’10 begyndte skarverne i Danmark pludselig at jage i åer og helt op i små bække, og det kunne fiskebestandene slet ikke klare,«
Han peger på den kolde vinter i 2010 som det udløsende punkt, hvor fuglene sandsynligvis manglede føde ved kysterne og søgte op i åerne – en vane, de har holdt fast i lige siden. Dette skete netop som ferskvandsfiskene var ved at komme sig oven på succesfulde naturgenopretninger. Skarven æder næsten alle fisk i størrelsen 5-60 cm, og selv få fugle kan hurtigt gøre stor skade på både gydemodne fisk og lakse- og ørredungerne (smolten).
Konsekvenserne har været mærkbare:
»Siden da har vi trods mange habitatsforbedringer, forbedrede passageforhold, dvs. fjernelse af mange af de spærringer, som har forhindret fiskene i at finde de rette gyde- og yngleforhold – og god vandkvalitet, set en markant tilbagegang for stort set alle vandløbsfisk, men især stallingen er nu truet.
Stallingen bruges derfor som en vigtig indikatorart i projektet for at måle vandløbenes økologiske tilstand.
Opgøret med den »naturlige balance«
Når kritikere argumenterer for, at naturen skal passe sig selv, og at rovdyr og byttedyr selv finder en balance, påpeger forskerne, at det moderne økosystem ikke er i en naturlig balance. Niels Jepsen uddyber:
»Det har konsekvenser, når nogen arter beskyttes. En art kan være i lav eller høj status, dvs. være truet eller blive et problem. Det er det, jeg og mine kolleger har dokumenteret er sket med skarven, der i antal er steget markant fra få tusinde par for bare 40 år siden til nu over 1 mio. fugle i den Europæiske bestand«
Skarven blev fredet i EU i 1980. Fra at være tæt på udryddet i Danmark tæller den i dag omkring 30.000 par fordelt på 80-90 kolonier, og en voksen fugl æder mellem 300 og 600 gram fisk om dagen.
»Men det er vigtigt at forstå, at vi ikke er ude efter skarven som sådan – vi må forsøge at rette op på den helt skæve balance i vores økosystemer, der opstår, når en art får lov at stige så voldsomt i antal, at den truer andre værdifulde arter, som vores fisk i åerne,«
Hvis man lader stå til, vil det i sidste ende også ramme fuglene selv, da der ikke vil være mere føde tilbage i åerne.
Fisk er også biodiversitet
Mens skarven for længst har opnået en såkaldt “gunstig bevaringsstatus” – hvilket ifølge Niels Jepsen skete allerede i 1997, hvor den ikke længere blev vurderet som beskyttelseskrævende – er ferskvandsfisk som snæbel, stalling og laks på EU’s habitatsdirektiv over truede arter, der reelt kræver beskyttelse. En del af ProtectFish-projektet bliver derfor også at diskutere og definere begrebet ”gunstig bevaringsstatus” for de forskellige arter.
Niels Jepsen minder afslutningsvis om, at vores syn på fisk i naturen bør ændres:
»Fisk er også en del af den vigtige biodiversitet – de er ikke bare mad. Der har længe været en tendens til, at når vi taler om dyr og fugle, ja så er det værdifulde arter, vigtig biodiversitet, mens fisk bare bliver omtalt, som noget, vi spiser. Men fisk er lige så værdifulde arter i økosystemerne, lige så vigtig biodiversitet i vores natur,«
ProtectFish, som startede i juni 2024, løber over fire år og samler videninstitutioner og interessenter på tværs af EU. Målet er at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi og finde langsigtede politiske forvaltningsløsninger, så både fugle og fisk i fremtiden kan trives side om side i de europæiske vandløb.
Oprindelig artikel: Du kan finde den oprindelige artikel på DTU Aquas hjemmeside under nyhedsarkivet for juni 2024: DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer (engelsk)
