Leder skrevet af redaktionen FiskerForum.dk
Minister for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen (SF) fastholder stædigt et ødelæggende trawlforbud i Vadehavet med henvisning til ueksploderede krigsminer. Men når eksperter afviser den reelle fare, og forbuddet falder i hak med en direkte henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening, må vi spørge: Er det sagligt beredskab, eller er ministeriet og embedsværket blevet spændt for en skjult grøn vogn?
Det ligner en sag, der er klappet af på forhånd i centraladministrationens korridorer. Fra den ene dag til den anden har Beredskabsstyrelsen valgt at håndhæve en 21 år gammel bekendtgørelse, hvilket reelt trækker tæppet væk under rejefiskerne på Rømø. Argumentet fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen (SF), er hensynet til den nationale sikkerhed: Gamle miner fra Anden Verdenskrig udgør angiveligt en akut risiko for bundslæbende redskaber.
Der er bare ét afgørende problem med den udlægning. Flere uafhængige eksperter har efterfølgende været ude og pille argumentationen fuldstændig fra hinanden. Tændladningerne på de pågældende miner er for længst rustet væk, og havbunden har været gennemsøgt og fisket på i årtier uden én eneste hændelse. Når den reelle sprængfare således preller af på fagkundskaben, virker det uforståeligt, at ministeren tromler videre under dække af, at der nu blot skal “foretages en undersøgelse” – alt imens forbuddet opretholdes, og kutterne tvinges til at ligge stille.
Hvem hvisker ministeriet i øret?
Her på FiskerForum.dk deler vi fiskernes dybe mistanke om, at der foregår noget under overfladen i denne sag, som offentligheden ikke har fået fuldt indblik i. Det rejser uundgåelige spørgsmål, når timingen af Beredskabsstyrelsens pludselige holdningsskifte falder mirakuløst sammen med en direkte henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Hvis eksempelvis Danmarks Fiskeriforening henvendte sig til centraladministrationen med en teknisk forespørgsel, ville sagsbehandlingen erfaringsmæssigt tage måneder, hvis ikke år. Men når DN afleverer et tip, der flugter perfekt med SF’s erklærede ønske om at fjerne trawl fra Vadehavet, rykker systemet med lynets hast. Det efterlader en grim smag i munden af en sag, hvor politiske interesser og eksterne ngo-dagsordener har fundet en usædvanlig kort genvej til ministerkontoret.
En advarsel til det neutrale embedsværk
Det danske meritsystem er bygget på, at embedsmænd skal være partipolitisk neutrale og yde uafhængig, saglig rådgivning. De skal modstå politisk pres og sikre, at afgørelser hviler på dokumenteret substans, ikke ideologiske bestillingsopgaver. Vi må forvente, at ministeriets embedsværk har husket deres sandhedspligt og faglige kodeks i denne proces. For hvis der breder sig en berettiget mistanke om, at dele af centraladministrationen agerer som forlængede arme for specifikke organisationer, undermineres tilliden til hele systemet. Så risikerer vi at ende med amerikanske tilstande, hvor hele embedsstaben må udskiftes ved et regeringsskifte for at undgå skjulte dagsordener.
Det politiske pres stiger nu på Christiansborg, hvor oppositionen med rette kræver svar på de manglende faglige indikationer. Rejefiskerne på Rømø har svaret igen med protester i sneglefart over dæmningen. Det mindste, man kan forlange af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), er, at hun suspenderer forbuddet, mens hendes undersøgelse finder sted. Alt andet vil være en indirekte indrømmelse af, at denne sag handler om alt andet end minesikkerhed.
Spørgsmål og besvarelse fra minister for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål nr. S 18 af 10 juni 2026 stillet efter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF)
Spørgsmål: Mener ministeren, at Danmark ikke er minefrit, på trods af at den daværende SRVSFregering i 2012 meldte ud, at Danmark var minefrit område, og hvis ministeren mener at Danmark er minefrit, vil ministeren så rydde op i bekendtgørelser og regulering, der begrænser aktivitet med henvisning til faren for minesprængning?
Svar: Jeg forstår spørgsmålet således, at der henvises til, at Danmarks sidste minefelt på land i 2012 blev erklæret for ryddet. Der findes stadig meget ammunition og sprængstof i havet omkring Danmark, som for eksempel søminer. Det er efterladenskaber fra første og anden verdenskrig, og det sker relativt ofte, at det ryger i nettet under fiskeri eller bliver fundet i forbindelse med bygningsarbejder til søs.
På grund af fare for tilstedeværelsen af miner og andre sprængstofholdige genstande er der i bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 om forbud mod sejlads, ankring og fisker mv. i visse områder i danske farvande fastsat et forbud mod ankring og fiskeri med bundslæbende redskaber samt arbejder på havbunden i visse områder af Vadehavet.
Forbuddet er indført af hensyn til de søfarendes, herunder fiskernes, sikkerhed. Det er dermed ulovligt at fiske med bundslæbende redskaber i disse områder.
Jeg forstår, at Beredskabsstyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at der angiveligt foregår fiskeri med bundslæbende redskaber i de pågældende forbudszoner i Vadehavet, og at Beredskabsstyrelsen følger op. Jeg kan afslutningsvis oplyse, at Beredskabsstyrelsen har igangsat en proces med henblik på at afklare, om der er grundlag for at foretage tilpasninger på området som følge af eventuelle ændringer i de sikkerhedsmæssige forhold, der ligger til grund for forbuddet mod ankring og fiskeri med bundslæbende redskaber samt arbejder på havbunden i de pågældende områder.
Med venlig hilsen
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Leder skrevet af redaktionen FiskerForum.dk
