Verdens befolkning spiser mere fisk og skaldyr end nogensinde før, og produktionen har ramt svimlende 235 millioner tons. Men succesen har en mørk bagside. En ny hovedrapport fra FN slår alarm over, at mere end hver tredje fiskebestand nu er overfisket. Mens tunen stort herhjemme meldes som en kæmpe succes, minder MSC om, at politisk tovtrækkeri i vores egne farvande lige nu bringer sild og makrel i fare.
Det skriver Marine Stewardship Council MSC i en pressemeddelelse.
Fisk, skaldyr og andre havorganismer lander i stigende grad på middagstallerkenerne verden over. De nyeste tal fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) viser, at den globale produktion i 2024 nåede historiske højder. For mere end tre milliarder mennesker er havets råvarer i dag den absolut vigtigste kilde til animalsk protein.
Men den massive efterspørgsel slider hårdt på økosystemerne. FN-rapporten »The State of World Fisheries and Aquaculture 2026«. afslører nemlig, at andelen af overfiskede bestande på verdensplan fortsat stiger. På globalt plan er 37,6 procent af de overvågede fiskebestande nu klassificeret som overfiskede.
Nordatlanten klarer sig bedre
Selvom de globale tal vækker bekymring, trækker de hjemlige farvande statistikken i en positiv retning. I Nordøst-atlanten – som dækker over Nordsøen, Østersøen og de danske farvande – bærer en målrettet forvaltning frugt. Her vurderes 67 procent af de samlede landinger at stamme fra biologisk bæredygtige bestande.
»FN-rapporten viser sort på hvidt, at god fiskeriforvaltning gør en mærkbar forskel. Når vi lytter til biologernes rådgivning og håndhæver klare regler, kan vi holde bestandene sunde og produktive. Det gavner både havmiljøet og fremtidens fødevareforsyning,« lyder det fra Morten Fristrup, landechef for miljømærkningsordningen MSC i Danmark.
Kvotekrig truer sild og makrel
Det er dog langt fra lutter idyl i de nordiske farvande. Rapporten peger på, at når det internationale samarbejde bryder sammen, betaler fiskene prisen. Særligt de store, vigtige pelagiske bestande som sild og makrel er i dag under hårdt pres, fordi kyststaterne i Nordatlanten gennem flere år ikke har kunnet enes om en retfærdig og bæredygtig fordeling af kvoterne.
Når landene fastsætter deres egne særkvoter, overskrides det videnskabelige råd markant.
»Udviklingen for sild og makrel er et skoleeksempel på, hvad der sker, når landene ikke kan blive enige ved forhandlingsbordet. Det understreger, hvor sårbare vores fælles bestande er, hvis vi ikke har et velfungerende internationalt samarbejde,« advarer Morten Fristrup.
Solstrålehistorien om tunen
Hvis man savner beviser for, at politisk styring faktisk nytter, skal man blot rette blikket mod tunfiskeriet. FAO fremhæver netop tunen som en af de helt store globale succeshistorier. Takket være mange års stram, regional forvaltning ud fra et forsigtighedsprincip, stammer mere end 99 procent af de globale tunlandinger i dag fra biologisk bæredygtige bestande.
Ifølge MSC viser tun-succesen, at overfiskeri ikke er en uundgåelig naturlov, men et problem, der kan løses med politisk vilje og ansvarlig ressourceforvaltning.
I dag repræsenterer de fiskerier, der er certificeret efter MSC’s bæredygtighedsstandarder, omkring 20 procent af verdens samlede vilde fangst.




















