Af redaktionen FiskerForum.dk
Når havforskere borer efter mudderprøver i Aarhus Bugt, trækker de ikke bare sedimenter op. De trækker nøglen til alt komplekst liv på Jorden med op i dagslyset. Bittesmå mikroorganismer fra havbunden er nemlig i fuld gang med at omskrive evolutionshistorien.
Det skriver videnskab.dk i artiklen »Trækker de vores fælles forfader op af Aarhus Bugt? Det tyder alt på«
For det utrænede øje ligner det bare en helt almindelig, klistret boreprøve, der hives ombord på forskningsskibet Aurora i Aarhus Bugt. Men for havforskere gemmer det mørke mudder på en biologisk sensation.
I havbunden lever de såkaldte Asgård-arkæer – bittesmå, encellede mikroorganismer, som videnskaben i dag er stort set enige om, er ophavet til alt komplekst liv på kloden. Det betyder, at alt fra sværdfisk og havplanter til hvaler og mennesker i sidste ende stammer fra disse mikroskopiske væsner på bunden af havet.
»Vi er med til at omskrive lærebøgerne og give nye svar på helt grundlæggende spørgsmål om, hvor vi kommer fra,« forklarer Kasper Urup Kjeldsen, lektor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
En revolution i to-milliarder år gammelt mudder
For cirka to milliarder år siden bestod livet på Jorden kun af helt simple, encellede organismer. Teorien er, at en af Asgård-arkæernes forfædre på et tidspunkt “åd” en bakterie, som i stedet for at blive fordøjet, flyttede ind i cellen. Den indlejrede bakterie udviklede sig til mitokondrier – de små energifabrikker, der findes i cellerne på alt levende liv i dag.
Det var netop dette historiske måltid på havbunden, der dannede grundlaget for, at komplekst liv overhovedet kunne opstå.
De første spor af mikroorganismerne blev opdaget i 2008 på dybt vand mellem Island og Svalbard ved de vulkanske kilder kendt som “Lokes Slot”. Siden da viste det sig, at Aarhus Bugt var et af de allerførste steder i verden, hvor man fandt de specifikke Asgård-arkæer i live i havbunden.
Nordisk mytologi i laboratoriet
Opdagelsen har ikke alene rystet biologernes stamtræ; den har også skabt en intern, mytologisk navnekrig på de bonede gulve. Fordi de første fund blev gjort ved Lokes Slot, blev de første undergrupper opkaldt efter de nordiske guder: Loke-, Thor-, Odin- og Heimdall-arkæer, samlet under navnet Asgård-arkæer.
Det har dog vakt en del international jalousi. En kinesisk forskergruppe har således valgt at opkalde deres fund efter abekongen Sun Wukong, mens japanske forskere kæmper for at omdøbe hele gruppen til Promethe-arkæer efter den græske mytologi.
»Der gik pludselig storpolitik i arkæerne,« fortæller Kasper Urup Kjeldsen med et smil, men holder selv fast i Asgård-navnet.
Uanset hvad de små organismer ender med at hedde i fremtidens lærebøger, må man bare konstatere: Næste gang trawlet eller skraberen rammer bunden, er det værd at huske på, at det danske havbundsmudder gemmer på de dybeste svar om vores egen oprindelse.
