Skyggeflåder, sanktionsunddragelse og ulovligt, ureguleret fiskeri (IUU) præger i stigende grad verdenshavene. Nu har en dansk forsker fra DTU Space udviklet den åbne platform »OpenOceanWatch«, som ved hjælp af kunstig intelligens og satellitbilleder afslører de fartøjer, der slukker for signalet for at gemme sig i mørket.
Det skriver DTU i en pressemeddelelse »Gratis værktøj afslører skjulte skibe i danske farvande«
Maritime efterretninger og avanceret satellitovervågning har traditionelt været forbeholdt regeringer, militæret og rige, private efterretningsfirmaer. Men en ny, gratis og open-source platform udviklet på DTU vender op og ned på det magtforhold.
Manden bag projektet er Peder Heiselberg, postdoc ved DTU Space. Gennem sit ph.d.-arbejde og med støtte fra DTU Skylab har han udviklet onlinetjenesten OpenOceanWatch. Platformens mission er klar: At demokratisere adgangen til havovervågning, understøtte miljøbeskyttelse og holde lyssky aktører ansvarlige til søs ved at give forskere, journalister og den brede offentlighed adgang til grydeklar satellit-intelligens.
AI afslører spøgelsesskibene i farvandet
Værktøjet fungerer ved, at en kunstig intelligens – som er trænet på tusindvis af satellitbilleder – scanner havoverfladen. AI-algoritmen er så fintfølende, at den kan skelne mellem reelle skibe og alt fra boreplatforme til naturlige bølger.
Når AI’en spotter et skib fra rummet, sammenholder systemet automatisk observationen med de åbne, officielle databaser for AIS-transpondere – det signal, som større handelsskibe, passagerskibe og større fiskerfartøjer ved lov skal udsende for at identificere sig selv.
Systemet arbejder med en simpel og pædagogisk farvekode på kortet:
-
Grøn: Systemet spotter et skib på satellitbilledet, som matcher et aktivt AIS-signal. Alt er i orden.
-
Gul: Der udsendes et AIS-signal, men satellitten kan ikke finde et fysisk skib på positionen.
-
Rød: Satellitten fotograferer et klart skib, men fartøjet udsender intet AIS-signal. Det er her, de uidentificerbare ”spøgelsesskibe” fanges på fersk gerning.
Et hurtigt kig på kortet over de danske farvande afslører flere af disse røde markeringer. Det kan dække over mindre fritidssejlere, der ikke er underlagt transponder-krav, men det kan i værste fald også være fartøjer involveret i illegalt fiskeri eller lyssky operationer.
Reelt værktøj mod sabotage og forsikringssvindel
Behovet for at holde øje med, hvem der sejler rundt på havet, er blevet smerteligt aktuelt de seneste år. Sabotagen mod Nord Stream-rørledningerne og de gentagne mystiske skader på undersøiske internetkabler og havvindmøller har vist, at truslen mod kritisk infrastruktur er reel.
Med OpenOceanWatch kan alle gå ind og lave en historisk søgning, hvis et kabel på havbunden pludselig bliver beskadiget. Man kan hurtigt danne sig et overblik over, hvilke fartøjer der har ligget i området – også dem, der har forsøgt at gå under radaren ved at slukke for AIS-transponderen. Ifølge Peder Heiselberg vil værktøjet også kunne gøre stor nytte i konkrete forsikringsspørgsmål for maritime virksomheder.
Da platformen er et open-source dataprojekt baseret på gratis, åbne satellitdata og AI-beregninger, tages der dog det forbehold, at systemet kan lave fejl, og at en rød markering ikke er det samme som en endegyldig domfældelse. Det ændrer dog ikke på, at offentligheden nu har fået et hidtil uset stærkt våben i kampen for gennemsigtighed på havet.
