af redaktionen FiskerForum.dk
Efter intense forhandlinger og et tæt folketingsvalg har Danmark fået en ny firkløverregering. Det dugfriske regeringsgrundlag lægger linjerne for de næste fire års politiske arbejde, hvor havmiljøet, den grønne omstilling og fødevareerhvervenes fremtid står øverst på dagsordenen.
Tillykke med den nye regering, Danmark. Efter ugers politisk tovtrækkeri er kabalen gået op, og den nye ministerliste er præsenteret. For de danske fiskere er der særlig grund til at spidse ører og kigge mod den nye kvinde i spidsen for Miljøministeriet. Det bliver nemlig SF’s Maria Reumert Gjerding, der som nybagt miljøminister overtager det overordnede og vitale ansvar for vores havmiljø – og dermed de rammer, som dansk fiskeri skal eksistere og navigere under de kommende fire år.
Forholdet mellem landbrug, fiskeri og miljø er komplekst og fordelt på flere hænder i den nye regeringsstruktur. Foruden Miljøministeriet spænder ansvaret over fem centrale ministerier: Ministeriet for Grøn Trepart, Natur og Dyrevelfærd (der styrer de store arealomlægninger), Fødevareministeriet (der varetager den direkte erhvervsregulering og kvoter), Erhvervsministeriet (der formulerer Havplanen og erhvervsfremme) samt Justitsministeriet (der sikrer lovgivning og håndhævelse).
At have en stabil minister på disse områder er ingen selvfølge. Kigger vi 15 år tilbage – fra Henrik Høegh (V) i 2011 til Jacob Jensen (V) i 2026 – har vi i snit set en ny minister på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet hvert halvandet år. Kun Jacob Jensen formåede at bryde stimen ved at sidde på posten i næsten fire år – mere end dobbelt så længe som gennemsnittet for de ti foregående ministre. Det understreger, hvor stormfuldt et politisk farvand, erhvervet befinder sig i.
Fra organisationspolitik til hele Danmarks minister
Udnævnelsen af Maria Reumert Gjerding som minister hentet uden for Folketinget er et markant signal. Mange i fiskerierhvervet vil kende hende som den tidligere, markante præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN). Men som minister skifter rollen fundamentalt.
Nu er hun fri for at skulle skele til strategiske medlemstal, kampagneøkonomi og behovet for at “fylde foreningskassen” med skarpe overskrifter. I ministerstolen skal hun favne bredt, lytte til hele fiskerierhvervet og i fællesskab udvikle det til det, det vitterligt er leverandør af: nogle af verdens bedste, sundeste og mest klimavenlige fødevarer.
Med embedsværket i ryggen har den nye miljøminister nu en unik mulighed for at løfte blikket. Hun kan indhente uvildige, faglige rapporter fra hele paletten af eksperter – både herhjemme og internationalt – i stedet for udelukkende at læne sig op ad de vante og til tider ensidige modelberegninger fra Aarhus Universitet (DCE). Det giver håb om en mere nuanceret og helhedsorienteret tilgang til de udfordringer, havet står overfor.
Et hav af presfaktorer kræver udvikling, ikke afvikling
Det er ingen hemmelighed, at de danske farvande er under et massivt, samlet pres. Forskerne peger på en lang række faktorer, der forstærker hinanden:
- Kvælstof og klima: Den store udskylning af kvælstof fra landjorden i kombination med stigende vandtemperaturer på grund af klimaforandringerne skaber alvorlige iltsvind.
- Historiske synder og industri: Gamle fosfordepoter på havbunden reagerer med kvælstoffet, mens spildevand fra industrien, utilstrækkeligt rensede kloakoverløb ved skybrud samt miljøfremmede stoffer fra Østersøens mange flodudløb fortsat belaster vandkvaliteten.
- Fysiske og biologiske påvirkninger: Klapning af havneslam, råstofudvinding og den massive pladsmangel i forbindelse med havvind, energiøer og kabelføringer presser havbunden. Samtidig udfordres fiskebestandene lokalt af en eksplosiv vækst i prædationen fra skarv og sæler.
- Hertil kommer debatten om de fiskerimetoder, der bruges. Hvor de tunge, udenlandske bomtrawl i Nordsøen, der tidligere sled hårdt mekanisk på havbunden, forholder det sig anderledes med det traditionelle, lettere trawl efter fladfisk og jomfruhummere i de indre farvande, som ikke gør samme nævneværdige ulykke på bundstrukturen, omend det hvirvler sediment op.
Det er netop her, den kommende »Havplan« forhåbenligt kommer til at arbejde sammen med en kommende»den Blå Trepart« – det vil blive helt afgørende. Det må ikke handle om en blind afvikling af et stolt, dansk erhverv, men om en gennemtænkt udvikling. I en tid med skærpede geopolitiske spændinger og usikre globale forsyningskæder er dansk fiskeri nemlig ikke bare et kulturarvserhverv – det er en garant for national fødevaresikkerhed og stabil forsyningssikkerhed.
Vi ønsker den nye regering og miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) god arbejdslyst. Erhvervet er klar til en konstruktiv dialog baseret på bred faglighed og sund fornuft.
Tillykke med valget, Danmark
