Straksregulering nr. 21, 2026 – om fastsættelse af en fangstrejseration for lange ved udøvelse af fiskeri i Nordsøen i norsk økonomisk zone
Med virkning fra fredag den 1. maj 2026, indføres der for alle fartøjer, der udøver fiskeri i Nordsøen i norsk økonomisk zone en fangstrejseration for lange, således at der maksimalt må fiskes, medbringes og landes 1.500 kg. Lange (levende vægt) pr. fangstrejse.
Fartøjer, der har påbegyndt fangstrejsen før den 1. maj 2026 er for den igangværende fangstrejse ikke omfattet af fangstrejserationen.
Når der er registreret landet i alt 55 pct. af den danske kvote for lange i norsk zone i Nordsøen svarende til i alt 244 tons, foretages der høring af det Rådgivende Erhvervsfiskeriudvalg med henblik på evt. justering af fangst-rejserationen.
Denne straksregulering er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1571 af 4. december 2025 om regulering af fiskeriet § 17.
Straksreguleringen træder i kraft den 1. maj 2026 og er gældende til og med 31. december 2026, medmindre andet fastsættes.




















