Et nyt stort projekt om Skagerrak lover bedre forvaltning, men risikerer at overse den vigtigste erfaring: dem, der er på havet hver dag – nemlig fiskernes..
Der er ingen tvivl om, at Skagerrak er under pres.
Klimaforandringer, næringsstoffer og fiskeri påvirker havet, og derfor giver det god mening, at forskere fra Danmark, Norge og Sverige nu går sammen i projektet SAMSKAG II for at skabe et bedre grundlag for fremtidens forvaltning.
Ambitionen er både relevant og nødvendig. At finde historiske data og etablere en såkaldt baseline for, hvordan havet så ud før det intensive fiskeri, kan give vigtig viden. Det samme gælder udviklingen af indikatorer, der kan fortælle, hvordan biodiversiteten har det i dag.
Men der melder sig et spørgsmål, som ikke fylder meget i projektbeskrivelsen: Hvor er fiskerne?
Viden findes ikke kun i gamle bøger
I projektet skal forskerne »hige og søge i gamle bøger« for at forstå fortiden. Det er i sig selv både spændende og relevant.
Men samtidig findes der en anden form for viden, som risikerer at blive overset – nemlig den praktiske erfaring.
Fiskere har i generationer haft deres daglige gang i Skagerrak. De har set forandringerne med egne øjne, mærket forskellene i fangster, bundforhold og fiskebestande – ofte længe før de bliver registreret i videnskabelige data.
Det er viden, der ikke står i rapporter – Men den er der – og Og den burde være en naturlig del af et projekt, der netop handler om at forstå udviklingen i havet.
Frygten for endnu flere begrænsninger
Når et projekt taler om »bedre naturforvaltning« og »styrket beskyttelse«, giver det ofte en vis uro i fiskeriet. Erfaringen er, at det i praksis kan betyde – flere restriktioner – nye beskyttede områder og øget regulering. Det betyder ikke, at projektet er forkert. Men det understreger behovet for, at fiskeriet bliver en aktiv del af arbejdet – ikke kun en faktor, der reguleres.
Samarbejde kræver inddragelse
SAMSKAG står for »Sammen om Skagerrak«. Det er en stærk ambition. Men hvis samarbejdet skal være reelt, bør det også omfatte dem, der arbejder på havet hver dag. Fiskerne er ikke kun brugere af havet, de er også en del af løsningen. De ligger inde med erfaringer, som kan kvalificere forskningen og gøre forvaltningen mere præcis og realistisk.
En mulighed – hvis den gribes
Projektet har potentiale til at skabe et bedre grundlag for både naturbeskyttelse og fiskeri. Men det kræver, at man bygger bro mellem forskning og praksis. For hvis målet er en bæredygtig fremtid for Skagerrak, så er det ikke nok at kigge tilbage i historiske data.
Man er også nødt til at lytte til dem, der stadig er derude – Hver dag.
I SAMSKAG II projektet står der ikke noget om:
- inddragelse af fiskere i datagrundlag
- brug af fiskeres erfaringer (lokal/erhvervsbaseret viden)
- workshops eller samarbejdsfora med erhvervet
- medskabelse af løsninger med fiskeriet
I stedet optræder fiskeriet optræder som:
- en påvirkningsfaktor
- eller noget, der skal forvaltes/reguleres




















