Rigsrevisionen retter alvorlig kritik i deres rapport »Forsvarsministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet«, mod Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Rigsrevisionens konklusion er klar: Danmarks beredskab mod olie- og kemikalieforurening til havs lever i dag ikke op til hverken lovgivningen eller internationale anbefalinger, og der er ikke etableret midlertidige løsninger til at dække manglerne, før nye miljøskibe forventes leveret tidligst i 2032.
Ifølge opfølgningen har staten reelt opgivet at etablere et overgangsberedskab, hvilket betyder, at havmiljøet i de kommende år må klare sig med et utilstrækkeligt beredskab og politiske hensigtserklæringer frem for operativ kapacitet.

Sagen har rødder langt tilbage
Allerede i 1996 vurderede myndighederne, at de statslige miljøskibe var forældede. Alligevel har skiftende regeringer undladt at sikre en rettidig udskiftning. I den oprindelige beretning fandt Statsrevisorerne det direkte kritisabelt, at beredskabet ikke levede op til gældende regler og internationale forpligtelser. Den daværende forsvarsminister lovede, at en løsning ikke kunne vente til 2032, og at midlertidige muligheder – herunder leje eller køb af eksisterende skibe – ville blive undersøgt.
Men den løsning er aldrig kommet
Beredskabet blev i 2024 flyttet fra Forsvarsministeriet til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Ifølge Rigsrevisionens opfølgning er der siden hverken iværksat eller planlagt midlertidige tiltag, der kan bringe kapaciteten op på et niveau, som matcher kravene. Ministeriet oplyser, at man har undersøgt alternativer, men at der ikke er fundet brugbare midlertidige løsninger. I stedet henviser man til en langsigtet politisk aftale om at anskaffe fire nye skibe – med levering snarest og senest i 2032.
Det efterlader et årelangt tomrum
Statsrevisorerne har tidligere advaret om, at det danske havmiljø både har været og fortsat vil være udsat for en unødig risiko for alvorlige forureningsulykker. Den vurdering står uændret tilbage. Når større olie- eller kemikalieudslip sker, er hurtig inddæmning og opsamling afgørende for at begrænse skaderne. Et svagt eller forældet beredskab kan betyde, at udslip får langt større miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
Rigsrevisionen konstaterer nu sort på hvidt, at Danmark i perioden frem til nye miljøskibe indsættes, ikke kan forventes at leve op til hverken lovkrav eller internationale anbefalinger. Kritikken er klar – men sagen kan ifølge revisionen ikke bringes videre administrativt. Man vil dog fortsat følge processen og orientere om arbejdet med at få indgået kontrakt på de nye skibe.
Dermed står Danmark i den paradoksale situation, at myndighederne anerkender risikoen, erkender manglerne og har politiske planer – men uden at etablere den bro, der skal beskytte havmiljøet i overgangsperioden. I praksis betyder det, at beredskabet mod større havforurening i de kommende år bygger på håb om, at den alvorlige hændelse ikke indtræffer, før de nye skibe en dag er leveret.
For fiskeriet og de kystnære erhverv er konklusionen ikke blot bekymrende – den er dybt problematisk, fordi den i praksis normaliserer et årelangt hul i beredskabet uden at udløse handling. Når Rigsrevisionen fastslår, at Danmark ikke lever op til lov og internationale anbefalinger, men samtidig konstaterer, at sagen ikke kan bringes videre, efterlades erhvervene med risikoen, mens ansvaret fortaber sig i systemet. Konsekvensen i et »worst case-scenarie« er ikke en skrivebordsbemærkning, men olie eller kemikalieudslip, der kan ødelægge fiskeriområder, gydepladser og kystøkosystemer i årevis – med tab af indtægtsgrundlag, arbejdspladser og naturværdier.
Det er svært at forklare dem, der lever af havet, at staten anerkender sårbarheden, dokumenterer manglerne – og alligevel vælger at vente og gøre INGENTING, som i absolut INGENTING.



















