Da fiskene forsvandt – Sejerøbugten og kampen mod den nye normal

Forskere og lokale fiskere advarer: Når vi vænner os til tomme garn, risikerer vi at glemme, hvordan et sundt hav faktisk ser ud

For bare 50 til 100 år siden var Sejerøbugten et af de mest produktive fiskeområder i de indre danske farvande. Det var helt normalt at sejle i havn med lastrum fyldt med torsk, fladfisk og sild. I dag er billedet et andet: Fiskene er færre, mindre – og torsken er næsten væk.

Det skriver Fiskepleje DTU i sit nyhedsbrev

Alligevel er det netop denne tilstand, som mange i dag opfatter som normal. Og det er et problem.

»Shifting baseline betyder, at vores idé om, hvad der er ’normal’ natur, ændrer sig over tid. Når fiskene forsvinder, vænner vi os til færre fisk som den nye normal,« lyder det i projektet Sejerø Seascape, der arbejder med genopretning af bugtens natur og fiskebestande.

Når hukommelsen svinder, følger forventningerne med

Ældre generationer af fiskere kan stadig huske, hvordan fiskeriet tog sig ud for 50–70 år siden. Men denne viden risikerer at gå tabt.

»De nye generationer af fiskere og naturbrugere vokser op med en ’ny’ tilstand, hvor der er færre fisk end tidligere, og det vil de opfatte som det ’normale’ eller ’naturlige’,« forklarer forskerne bag projektet.

Fænomenet kaldes shifting baseline syndrome – et begreb introduceret af biologen Daniel Pauly i 1995 – og beskriver, hvordan vores referencepunkt for naturens tilstand gradvist forskydes, i takt med at økosystemer forarmes.

Et historisk rigt fiskeri

Historisk var Sejerøbugten kendt for et usædvanligt rigt fiskeliv. I 1970’erne og 1980’erne fiskede omkring 40 bundtrawlere og 12 snurrevodsfartøjer i bugten. Ét enkelt træk kunne give flere tons torsk.

Ud over torsk blev der fanget fladfisk, sild, hornfisk, stenbider og ål, og bugtens fiskerigdom tiltrak også større dyr som spættede sæler, rokker, hajer og endda blåfinnet tun. Lyst- og fritidsfiskere gjorde tilsvarende store fangster – ofte med ét garn sat i løbet af en enkelt nat.

Det sidste gode fiskeår i Sejerøbugten var 1997. Siden da er både torsk og fladfisk gået markant tilbage i antal og størrelse.

»Lokale fiskere fortæller, at de få torsk, som går i garn og ruser i dag, sjældent er større end 20 cm,« fremgår det af projektets dokumentation.

Mere end fiskeri sled på bugten

Tilbagegangen skyldes ikke én enkelt faktor. Sejerøbugten har gennem årtier været udsat for intensiv menneskelig påvirkning. Mellem 1960’erne og 1990’erne blev der fjernet millioner af tons ral og kampesten fra havbunden til råstofindvinding. Dermed forsvandt vigtige levesteder for fisk og bunddyr.

Samtidig har næringsstoffer fra landbrug og spildevand belastet bugten, og tilsammen har forurening, råstofindvinding og fiskeri bidraget til en gradvis udpining af økosystemet.

Et forsøg på at skrue tiden tilbage

Nu skal udviklingen vendes. Projektet Sejerø Seascape arbejder for at bringe livet tilbage under overfladen. Formålet er at skabe bedre forhold for fisk og natur i Sejerøbugten – både nu og i fremtiden,” lyder det fra projektgruppen.

Over de kommende år genoprettes centrale naturtyper som stenrev, ålegræsbede og blåmuslingebanker, og der udsættes torskeyngel. Samtidig bruges begrebet shifting baseline aktivt ved at kombinere historisk viden fra fiskere, arkiver og gamle søkort med moderne forskning.

»På den måde kan man etablere et solidt udgangspunkt, der giver et længere tidsperspektiv for naturtilstandens udvikling,« understreger forskerne.