Mens danske forbrugere fortsat mærker presset fra høje fødevarepriser, vokser forventningen om, at politikerne griber ind her og nu. Ét af de mest omdiskuterede redskaber er en midlertidig eller varig nedsættelse af momsen på fødevarer. Men midt i forventningerne står SVM-regeringen uden en fælles linje – og med en stadig mere åben konflikt mellem regeringspartierne.
Venstre ønsker en bred sænkelse af momsen på alle fødevarer. Partiets næstformand, Stephanie Lose, har i et debatindlæg i DR Nyhederne, sammen med 3F, argumenteret for en generel momsnedsættelse vil give danskerne en umiddelbar lettelse i en tid, hvor dagligvarebudgetterne er under pres.
Moderaterne er uenige. I en ny kronik i Jyllands-Posten tager partiet direkte afstand fra Venstres forslag og foreslår i stedet nulmoms på frugt og grønt. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har sammen med Lidl og Kræftens Bekæmpelse lanceret idéen som et mere målrettet værktøj, der både kan mærkes økonomisk og styrke folkesundheden.
»Vi mener, at momsværktøjet skal bruges mere præcist og fornuftigt for at fremme folkesundheden. Derfor foreslår vi nulmoms på frugt og grønt,« lyder det i kronikken.
Uenigheden udstiller et grundlæggende dilemma for regeringen: Skal momsen bruges som et bredt prisværktøj eller som et sundhedspolitisk instrument?
Ifølge beregninger, som Jyllands-Posten har fået lavet, vil en generel momsnedsættelse fra 25 til 20 procent kun give meget begrænsede prisfald. En pakke hakket oksekød vil blive omkring 13 øre billigere, mens en liter letmælk falder med blot tre øre. Moderaterne bruger tallene som argument for, at effekten vil være næsten usynlig for forbrugerne.
Generel momsnedsættelse vil kunne mærkes på salget af fisk og skaldyr
Men for nogle varegrupper kan selv små prisjusteringer have større betydning. Det gælder blandt andet fisk og skaldyr, som i forvejen hører til blandt de dyrere fødevarer i supermarkedet. En generel momsnedsættelse vil relativt set slå mere igennem på produkter med højere kilopriser, og branchens aktører peger ofte på, at pris er en afgørende barriere for forbruget af fisk. En lavere moms kan derfor øge salget, løfte omsætningen i fiskerierhvervet og samtidig understøtte de officielle kostråd om at spise mere fisk.
Venstre ser netop den type bred effekt som et argument for en generel løsning. Partiet fremhæver, at selv små prisfald over hele indkøbskurven kan få betydning for familier med stramme budgetter, og at en generel momsnedsættelse også kan styrke afsætningen i fødevareerhverv, der er hårdt ramt af stigende omkostninger.
Midt i uenigheden står Socialdemokratiet og finansminister Nicolai Wammen, der reelt sidder med nøglen til pengekassen. En momsnedsættelse vil koste statskassen milliarder, og finansministeriet har traditionelt været skeptisk over for ændringer i momssystemet, som kan være svære at rulle tilbage.
Samtidig vokser presset udefra. Fødevarepriserne er steget markant de seneste år, og både oppositionen og interesseorganisationer efterlyser handling. Forventningen blandt mange er, at hvis der skal ske noget med priserne på den korte bane, er momsen et af de få håndtag, politikerne hurtigt kan trække i.
Men den åbne strid mellem Venstre og Moderaterne viser, hvor vanskelig balancen er mellem økonomisk lettelse, folkesundhed, erhvervshensyn og de offentlige finanser. Indtil regeringen finder en fælles kurs, må forbrugerne nøjes med debatten – og fortsat betale fuld moms ved kassen.
