Færøerne har forlænget fiskeriaftale med Rusland for 2026

Den mere end 50 år gamle bilaterale fiskeriaftale mellem Færøerne og Rusland er blevet forlænget for 2026. Aftalen blev bekræftet af det færøske Fiskeri-, Erhvervs- og Handelsministeriet den 30. december og giver fortsat færøske fiskere adgang til fiskeri i den russiske del af Barentshavet – samtidig med at russiske fartøjer får kvoter i færøske farvande.

Som i de senere år reduceres kvoten for torsk, mens kvoten for kuller øges. For 2026 giver aftalen færøske fiskere mulighed for at fange godt 6.300 ton torsk, knap 1.500 ton kuller, 900 ton fladfisk samt 4.000 ton nordlige rejer i russisk farvand. Til gengæld får russiske fiskere adgang til 65.000 ton blåhvilling, 4.200 ton makrel og godt 7.700 ton norsk vårgydende sild i færøske farvande.

Færøernes fiskeri-, erhvervs- og handelsminister Eirikur í Jákupsstovu betegner forlængelsen som vigtig for erhvervet: »Det er positivt, at det i en vanskelig international situation er lykkedes at nå frem til en aftale for 2026. Det giver den færøske fiskeriindustri forudsigelighed og mulighed for fortsat at udnytte fiskeriet i Barentshavet,« siger ministeren.

Lettelse i erhvervet – men voksende politisk spænding

I de færøske lokalsamfund, hvor Barentshavsfiskeriet spiller en central rolle, er forlængelsen blevet modtaget med lettelse. Ikke mindst fordi der de seneste år er investeret betydelige beløb i tre nye, store og højteknologiske frysetrawlere, specialbygget til netop dette fiskeri. Investeringer, som uden adgang til Barentshavet risikerer at blive økonomisk uholdbare – med direkte konsekvenser for hundredvis af arbejdspladser.

Samtidig er aftalen blevet stadigt mere politisk omstridt. Siden krigen i Ukraine har både Danmark, Norge og Storbritannien gentagne gange givet udtryk for, at handel med russiske fiskeri- og energisektorer bør begrænses mest muligt. Flere politikere – særligt i Storbritannien og Norge – har åbent kritiseret, at russisk fisk fortsat finder vej til vestlige markeder via tredjelande.

Fra dansk side har tonen været mere afdæmpet, men budskabet har været klart: Man forventer, at allierede og nærtstående samarbejdspartnere i videst muligt omfang tilpasser sig EU’s sanktionslinje, også selv om Færøerne formelt står uden for EU.

Historiske erfaringer vejer tungt

På Færøerne husker mange dog stadig handelskonflikten i 2013, hvor Danmark, EU og Norge lukkede for færøsk fiskeeksport på grund af uenighed om pelagiske kvoter. Dengang åbnede Rusland sit marked for færøske fiskeprodukter – et skridt, som i praksis lagde grunden til flere år med stærk vækst og store eksportindtægter for færøsk fiskeri og akvakultur.

Ifølge Hagstova Føroya eksporterede Færøerne i perioden november 2024 til oktober 2025 omkring 150.000 ton pelagisk fisk, primært sild og makrel, til en samlet værdi af cirka 2,5 milliarder kroner. En betydelig del af denne eksport gik til Rusland, selv om niveauet er faldet de seneste år som følge af sanktioner og handelsrestriktioner.

Sanktioner kan udløse modreaktion

Usikkerheden er imidlertid vokset markant, efter at den færøske regering har besluttet at indføre restriktive foranstaltninger mod to russiske rederier, der hidtil har fisket i færøske farvande. Fra 1. januar 2026 vil fartøjer tilknyttet disse selskaber hverken kunne få fiskeritilladelse i den færøske fiskerizone eller anløbe færøske havne – en beslutning, der følger linjen fra EU og Norge.

Ifølge branchekilder risikerer tiltaget at udløse en russisk modreaktion. »Der er fra russisk side blevet signaleret, at yderligere sanktioner vil blive mødt med en alvorlig reaktion,« siger en leder i et færøsk skibsagentur til Faroe Business Report.

Flere i erhvervet frygter, at Rusland kan svare igen med et markedsforbud mod færøske fiskeprodukter, eventuelt målrettet udvalgte eksportører, hvilket vil ramme et allerede presset pelagisk marked hårdt.