Dybt ude i Lofoten bassinet i Norskehavet snurrer en enorm undervandsstorm rundt, som påvirker både havstrømme, klima og livet i de nordlige farvande.
En storm, som aldrig stilner af, men det er ingen almindelig storm med vind, bølger og regn – det er en storm i selve havet, under overfladen.
Havforskere kalder den Lofoten-hvirvlen, og den har i årtier roteret, som en gigantisk vandstrøm midt ude i det 3.000 meter dybe Lofotenbassin.
»Hvis du kunne sejle ind i denne storm, ville du kunne mærke det. Du ville ikke synke, men strømmen ville blive markant stærkere,« forklarer Joseph LaCasce, professor i meteorologi og oceanografi ved Universitetet i Oslo.
En havstorm med kraft som en orkan
Vandet i de øverste 1000–1500 meter bevæger sig i ring med en diameter på omkring 50 kilometer – og med hastigheder på op til en halv meter i sekundet. I havets målestok er det voldsomt. Her er der enorm energi i omløb, svarende til en evig roterende motor i dybet.
Hvirvlen bliver hele tiden »fodret« af mindre strømhvirvler, der dannes langs kontinental-skråningen og bevæger sig ud i Norskehavet. De fører varmt vand med sig, og det betyder, at området herude er langt varmere, end man ellers skulle tro
»Den opfører sig præcis som en storm i atmosfæren – bare under havoverfladen,« siger LaCasce.
Havbunden styrer strømmen
Lofotbassinet er omgivet af stejle skråninger og undersøiske plateauer, som fastholder den enorme hvirvel midt i bassinet.
Forskere fra Universitetet i Oslo undersøger nu, hvordan havbundens form og struktur – den såkaldte topografi – styrer strømme og hvirvlerne i havet.
»Mange af de modeller, vi bruger til at forstå havets dynamik, regner med en flad bund. Men virkeligheden er alt andet end flad, og det forklarer, hvorfor vores modeller ofte ikke stemmer med virkelige observationer,« siger LaCasce.
Havets vejrkort
Med moderne satellitter kan forskere nu kortlægge havets »vejr« – på samme måde som meteorologer viser lavtryk og storme i atmosfæren.
På satellitbilleder ses havets strømme som hvirvelformede mønstre, der afslører, hvordan energi og varme bevæger sig gennem vandmasserne. Golfstrømmen, for eksempel, er fuld af små og store hvirvler, der hele tiden dannes og opløses.
»Vi begynder nu at forstå, hvordan havbunden påvirker denne ustabilitet og bestemmer, hvor og hvordan de nye ›storme‹ opstår,« siger LaCasce.
En særlig dynamik i nord
Havstrømmene i Norskehavet og Ishavet opfører sig anderledes end længere sydpå i Atlanterhavet. Heroppe er strømmen ofte stærkere mod øst end mod vest – stik modsat mønsteret ved lavere breddegrader.
Professor Pål E. Isachsen fra UiO forklarer, at vind og havbundens form arbejder sammen om at styre vandets bevægelse i nord.
»Når et lavtryk rammer havet og vinden tager til, accelererer strømmen i samme retning – men den bliver ledt af kontinentalskråninger og undersøiske højderygge, indtil der opstår balance mellem vind og bundfriktion,« siger Isachsen
Strømme, der går mod uret
Ph.d.-studerende Anna Lina Petruseviciute Sjur har opdaget, at strømmene i Arktis ikke blot følger vinden – de bevæger sig lidt mere mod uret, drevet af de samme hvirvler, som fodrer Lofoten-stormen.
»Selv hvis vi slukkede for vinden helt, ville hvirvlerne få de dybe hav-bassiner i Arktis til at rotere mod uret,« siger Sjur.
Disse hvirvler er vigtige, fordi de kan transportere varme, næringsstoffer og energi på tværs af undersøiske bjerge og dale. De fungerer som havets usynlige motorer.
En revolution i havforskningen
Siden 1990’erne har forskere fået et helt nyt indblik i havets indre takket være Argo-netværket – et globalt system af 4000 målebøjer og satellitter, der sender data fra alle verdenshavene.
»Vi står midt i en revolution inden for oceanografi,« siger LaCasce. »Nu kan vi se, hvordan processerne i nord indgår i den globale havcirkulation, der styrer klimaet på hele kloden.«
Når det varme vand fra syd bevæger sig mod nord og afkøles i Norskehavet og Arktis, bliver det tungere og synker. Det kolde vand strømmer derefter tilbage mod syd i dybet, mens nyt varmt vand bevæger sig nordpå i overfladen.
»Det er denne cirkulation, der transporterer varme til vores breddegrader og giver Skandinavien et mildere klima,« forklarer LaCasce.
Havets evige kredsløb
Lofoten-hvirvlen og de mange små strømstorme i Norskehavet er altså en del af Jordens store varmemotor. De sørger for, at varme og næringsstoffer bliver fordelt, og at klimaet på vores breddegrader forbliver stabilt.
»Hvirvlerne spiller en afgørende rolle – både for havets energibalance og for klimaet på kloden,« understreger professor Isachsen.
Reference:
