Danmark ruller separatsystemer ud for enorme beløb i disse år, men meget vej- og tagvand ledes fortsat til havmiljøet uden egentlig rensning. Det øger risikoen for mikroplast, tungmetaller og kemikalier i vores kystnære farvande – midt i et i forvejen presset havmiljø.

Når kommuner separerer kloakkerne, sendes regn- og overfladevand fra veje og tage typisk i et separat rør direkte til recipient (vandløb, sø eller hav) – ofte uden fuld mekanisk/biologisk rensning, og i bedste fald kun med simple løsninger som sandfang/olieudskiller eller et forsinkelsesbassin. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og kommunale spildevandsplaner om separatsystemer og udledninger til recipienter. (læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside omkring spildevandshåndtering)

Det er et kæmpe problem og bør vække bekymring
Regnvand fra veje indeholder mikroplast fra dækslid, asfaltpartikler, zink/kobber/ bly, olie- og kemikalierester. Danske og nordiske rapporter har i årevis peget på vejtrafik som en af de største lokale kilder til mikroplast, og at partiklerne kan transporteres langt – også via luft – og ende i havet. (læs her DTUs mikroplast – (Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark)
Samtidig er Danmark i gang med massive investeringer i klimasikring og afløb. En ny politisk aftale baner vej milliard store investeringer til fælles løsninger (bl.a. separering, skybrudstunneler, bassiner m.m.). Det er store, nødvendige klimatiltag – men uden målrettet rensning af vejvandet risikerer vi at flytte problemet fra renseanlægget og ud i havet. (se her et eksempel på hvorledes Hillerød Kommune foreslår deres Spildevandsplan-løsning for 2025 her)
For fiskeriet betyder det her-og-nu, at kystnære gyde- og opvækstområder kan få ekstra pres fra mikroplast og forureningsstoffer – lige der, hvor mange danske fiskere har deres hverdag. På sigt risikerer vi både svækket økosystem, dårligere fødegrundlag og lavere tillid til dansk fangst.
Der findes løsninger
Nogle kommuner indfører forsinkelses- og rensningsbassiner eller tester filtre i vejbrønde til at tilbageholde mikroplast, men dækningen er endnu begrænset. Pointen er ikke at stoppe separeringen – den forebygger overløb – men at koble den med systematisk rensning af vejvand før udløb.
Hvad bør vi kræve – set fra fiskeriets side?
- Rens før udløb: Krav om filtrering/fældning i regnvandsbassiner ved udløb til fjord/hav – ikke kun forsinkelse. (Miljøstyrelsens rammer tillader udledning; nu skal kommuner og vandselskaber hæve standarden i praksis). (Læs Miljøstyrelsens spildevandsvejledning her)
- Hotspots først: Prioritér havnebyer og fjorde med dokumenteret pres – her får hvert kilo tilbageholdt mikroplast størst effekt.
- National standard: En enkel minimumsstandard for rensning ved vej- og industriarealer, så vi undgår lappeløsninger kommune for kommune.
- Åben data: Offentliggør udledningsdata fra regnvandsudløb, så borgere og erhverv kan følge effekten.
Bundlinjen: Vi bruger milliarder på klima- og kloakprojekter. Lad os sikre, at de også beskytter fiskeriets arbejdsplads – havet – ved at stoppe mikroplast og metallast i regnvandet, før det rammer vores vandløb, fjorde og kyster.
Se denne Youtube video om hvorledes separatkloakering foregår









', kan sektoren skabe op mod 22 millioner job globalt frem mod 2050. foto: Harnesing the waters](https://fiskerforum.dk/wp-content/uploads/Harnessing-the-waters-worldbank-150x150.jpg)










