En ny metode skal nu løse problemet med de ubudne gæster, der i stadigt stigende antal forvilder sig ind i opdrætsanlæg langs de norske kyster. Her er en hurtig og effektiv aflivning helt nødvendig for at sikre opdrætsfiskene mod stress og hav-burene mod ødelæggelser.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no
For at sikre sig mod dette, er det derfor vigtigt, at kunne aflive dem hurtigt, sikkert og effektivt.
Senest blev en makrelstør på 330 kilo opdaget i et lakseopdræt i et havbur hos Osland Havbruk i Høyanger. Personalet satte straks en beredskabsgruppe i gang, og fisken blev efter noget tid fanget med net i havburet og efterfølgende aflivet af en jæger med tilladelse fra det norske Fiskeridirektoratet.
Den daglige leder Marte Hatlevik fortæller til norske NRK, at det ikke er hverdagskost, at de skal bruge en jæger. Men situationen understreger, at det kan blive nødvendigt, da de store rovfisk ofte skaber massive problemer for opdrættere, som Mowi, Bremnes Seashore, Lingalaks og Lerøy, når de oplever de store ubudne gæster i deres havbure. Flere opdrættere har allerede oplevet adskillinge episoder med uønsket tun i havanlæggene gennem de seneste år.

Rakett-droner skal gøre aflivningen sikrere og mere effektiv
Våbensmed Alf Holmaas Helland har udviklet en prototype på en specialbygget undervandsdrone, som kan aflive tun præcist og uden stress for fiskene.
Til Havforskningsinstituttet.no siger han; »Det er ikke let at aflive en tun på 400 kilo, især hvis man vil bevare kødet,« forklarer Helland. Dronen er udstyret med lasersigte og harpun, hvor et sprænghoved rammer tunen i hovedet. Projektilet går gennem kraniet og ind i hjernen, hvilket sikrer øjeblikkelig død uden mælkesyre i musklerne – på samme måde som ved moderne slagtning.
Tidligere metoder, som »Middelhavets lupara«, hvor en dykker afliver en uvelkommen stor tun i deres havbure, holder en sprængladning på en lang stang, der øjeblikkeligt kunne slå fisken ihjel. Men metoden er både farlige og ikke så brugbar i de norske opdrætsanlæg. Derimod forventes det, at dronen gør aflivningen både sikrere og mere præcis, Hvis eller når en tun forvilder sig ind i et havbur. Med denne drone-aflivning undgår man at stresse opdrætsfisken.
Forsøget bygger på erfaringer tilbage fra 2023
I 2023 lykkedes det forskere og fiskebåden »Vestbris« at fange over 20 tun levende og transportere dem til land i et specialdesignet havbur. I år gentages forsøget, men denne gang med en kontrolleret præcisionsaflivning. Projektleder Manu Sistiaga fra Havforskningsinstituttet fortæller:
»Vi har et stærkt hold, og det er fantastisk at have Alf med. Erfaringerne fra sidste år gør, at vi har gode metoder til at flytte tunen fra fangstnet til transportbur og videre til land.
Målsætningen er, at tunen dør på en rolig og effektiv måde, så forskerne kan tage prøver af kød og blod, inden fisken bliver slagtet og solgt. I år bliver havburet ved land mere permanent hos Firda Seafood på Byrknesøy.
Togtet starter midt i september, og resultaterne vil vise, om dronen kan blive et nyt, sikkert redskab til håndtering / aflivning af de ubudne kæmpefisk i havburene.
Se videoen med Alf herunder:




















