Nu hvor de rød-grønne kulturradikale fra storbyerne har besluttet, at dansk landbrug og fiskeri bør drives som et frilandsmuseum – med ‘hest og plov’ og ‘snøre og garn’ – er det vel kun rimeligt, at storbyens frelste klimahelte også følger trop og indretter deres liv på en mere klimavenlig måde
Så her er et glimt af det bæredygtige storbyliv anno 2025, som det vil se ud, hvis byboerne blev målt med samme grønne lineal, som de måler landmænd og fiskere med.
- Fjern alle biler – nu må man gå eller cykle på arbejde, fuldstændigt som landmanden der nu må reducerer sin maskinpark, for at mindske sin co2 udledning og kvælstofudledning samt fiskeriet der må sælge sin trawler og gå over til det noget mindre jollefiskeri, med garn og ruse.
- Toiletbeøg – nu må man kun gå i gården, så »outputtet« ikke ender som kloakoverløb i vores havmiljø, men istedet komposteres korrekt på land. (formuldning og genbrug) Det bliver besværlig og tidskrævende. Ligeså besværligt og tidskrævende som det er for landbruget, nu at omlægge sin gødningsspredning, og fiskerne der ikke længere må trawle, men nu skal fiske med skånsomme redskaber som garn og ruser. Iøvrigt i en skarp og meget ulige konkurrence med skarv og sæler.
- Indkøb – Tag den gamle emballage med når du handler ind og få dine fødevarer, uforarbejdet direkte i de gamle bøtter og kartoner, i supermarkedet. Det vil sige emballage til kartofler og grøntsager for kød og mælk er jo nærmest blevet forbudt, så turen til »Irma« bliver ligeså besværlig, som de uforståelige regler, som landbruget og fiskeriet har levet under i mange år efterhånden.
- Vask – Byboerne må fremover kun benytte sig af gamle velkendte vaskemetoder, som håndopvask af krus og tallerkner samt vaskebræt til tøjet, med efterfølgende tørring på tørresnoren. Ekstra arbejde, fuldstændigt som landbruget og fiskeriet, der nu må bruge ekstra tid på at hente den sædvanlige mængde korn eller grøntsager, som før kunne gøres med større vogne og for fiskeriet, der for at fange den samme mængde fisk, som tidligere, nu må forlænge sin arbejdestid og have flere sejladser frem og tilbage, så bundlinjen kan bevares i fiskeriet. Ting tager tid..
- Økonomi – Når landmænd og fiskere får klimaregninger og ændringer i deres måde at drive erhverv på, som koster spidsen af en bondegård og stævnen af en trawler, så burde storbyens grønne meningsdannere vel også mærke de økonomiske konsekvenser. De får nu halveret deres løn og må lide samme fulde afsavn som fødevareerhvervene. Klimaaktivister siger jo selv: »Kan fiskere og landmænd ikke klare omstillingen, må de jo bare gå konkurs og lukke« – så nu bliver det spændende at se, hvor mange kulturradikale byboere der kan holde økonomien flydende med op til 60 procent mindre i løn. »Ellers må de jo bare lukke og flytte. Til Jylland måske..der er jo så mange der er gået konkurs alligevel..
Bæredygtighed for alle!
Hvis fiskeren skal fange sin fisk med snøre og svede i en mindre jolle med hårdt arbejde og knofedt. Så skal byboen vel også mærke, at man ikke uden videre kan pådutte et erhverv nye arbejdsmetoder uden selv også at ændre deres livsstil. En livsstil der i de seneste undersøgelser (Tænketanken HAV) ser ud til at udlede større mængder spildevand med kemikalier fra blandt andet de kommunale rensningsanlæg, end hidtil troet. En mængde der er lige så »giftig« eller måske endda værre, for vores havmiljø, som man mener landbrugets kvælstofudledninger og trawlernes bund-berøring er for havmiljøet og biodiversiteten.
Så lighed for klimaet og iøvrigt velkommen til »Den Grønne Stenalder«.
