Det mener FiskerForum.dk
De Konservative svigter ganske enkelt fiskerierhvervet, når de går hånd i hånd med de socialistiske partier i Folketinget og bremser dansk fiskeri.
I fællesskab med SF og De Radikale samt Enhedslisten og Alternativet presser De Konservative på for en tidlig CO2-afgift uden grønne alternativer – en beslutning, der efter fleres mening truer danske fiskeres overlevelse og fremtid.
Mens dansk fiskeri allerede kæmper med konsekvenserne af en miljøpolitik uden reel bæredygtighed, vælger De Konservative, i et historisk brud med deres traditionelle erhvervsvenlige profil, at slutte sig til partier på venstrefløjen og kræve en hurtigere indfasning af CO2-afgiften på fiskeriet. Et krav, der ikke tager højde for, at fiskerne fortsat mangler realistiske og grønne alternativer til det brændstof, de bruger.
Denne kortsigtede og unuancerede politik vil ikke føre til reelle forbedringer for klimaet,
Men derimod presse danske trawlere ud af danske havne og over i, som vi har set det for nyligt, med øgede danske landinger i norske havne, som Egernsund. Hvor CO2-afgiften ikke eksisterer. Det er ikke ansvarlig økonomisk politik, men ren konkurrenceforvridning, som skader arbejdspladser, lokalsamfund og dansk fiskeris fremtid.
Samtidig insisterer De Konservative, i brevet til Jacob Jensen (V), på at udvide de trawlfri zoner i Kattegat, til trods for dokumentation fra Tænketanken Havs analyse »Kemisk forurening af det danske havmiljø« der peger på forurening fra industri og spildevand som den største trussel og presfaktor mod havets biodiversitet – ikke fiskeriet. Hvor er partiernes krav om indsats mod de reelle miljøsyndere?
Det strider også i høj grad mod fiskerierhvervets og fiskeriorganisationen Danmarks Fiskeriforenings indstilling til sagen, hvor man netop ønsker at bevare trawlfiskeriet i kattegat.
Endvidere går De Konservative ind for at lukke kystfisker-ordningen, hvilket vil fjerne fleksibilitet og frihed for fiskerne til at tilpasse sig marked og natur – et angreb på erhvervsfriheden og et skridt mod større centralisering og marginalisering af mindre kystsamfund, hvilket også strider i mod erhvervets egne ønsker.
Denne politiske kortslutning understreger, at De Konservative har glemt deres ansvar over for erhvervslivet og dansk fiskeris bæredygtige fremtid. I stedet for at støtte fiskerne i omstillingen, bidrager de til at underminere et erhverv, der har været en hjørnesten i dansk økonomi og kultur i generationer.
De konservative har endnu ikke vendt tilbage til FiskerForum.dk med deres kommentar til vores artikel og brevet til fiskeriministeren.
Fiskeritidende.dk har skrevet om »De Konservative danner front med røde partier i fiskeriforhandlingerne« læs her.




















