Som en ballon pustet op af varm luft og gode intentioner, sprænger fortællingen om Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO’s) størrelse, når den rammer virkelighedens kolde fakta. I et nyligt interview på P1 udtalte Søren Jacobsen, formand for FSK, at foreningen repræsenterer hele 17 procent af værdien og cirka 10 procent af mængden i det danske konsumfiskeri. Udtalelsen har vakt betydelig opsigt i fiskerikredse – og et nærmere eftersyn afslører, at grundlaget for tallene er præget af brede fortolkninger og udeladelser snarere end gennemsigtig dokumentation.
Læs Fiskeritidende.dk’s artikel om sagen her
Fiskeri Tidende har undersøgt udtalelserne og forsøgt at få indblik i, hvordan FSK er nået frem til sine opgørelser. I stedet for at afgrænse tallene til, hvad FSK’s egne medlemmer konkret bidrager med, henviser både formanden og foreningen til “det skånsomme fiskeri” som helhed – en bred kategori, der også omfatter store garnfartøjer fra bl.a. Nordsøen, som hverken fisker kystnært eller nødvendigvis er medlemmer af FSK.
Samtidig har FSK valgt at udelade det pelagiske fiskeri – altså arter som sild og makrel – der alene står for omkring 40 procent af den samlede konsumlandingsværdi. Ved at fjerne de mest dominerende arter fra regnestykket og inkludere fangster fra fartøjer, som fisker langt fra kysten, opstår et billede af en andel, der fremstår større, end hvad FSK med rimelighed selv kan tage æren for.
Mens Danmarks Fiskeriforening (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) tilsammen dækker 95 procent af konsumlandingsværdien og offentliggør deres data åbent, har FSK afvist at fremlægge tilsvarende oplysninger. Det rejser spørgsmål om gennemsigtighed – især når der er tale om en forening med under 100 medlemmer, hvoraf kun en mindre andel formodes at være aktive erhvervsfiskere.
FSK positionerer sig i offentligheden som talerør for det skånsomme fiskeri, men uden at dokumentere, hvor mange man reelt repræsenterer, eller hvilke fangster der konkret kan tilskrives foreningens medlemmer. Det svækker foreningens troværdighed og giver næring til kritikken af, at en relativt lille aktør har fået uforholdsmæssigt stor politisk gennemslagskraft.
Det kan konstateres, at FSK-formand Søren Jacobsen i radioudsendelsen kom med udtalelser, der fremstår som en markant overdrivelse af foreningens faktiske størrelse og betydning. Ved at sammenblande skånsomme metoder med FSKs egne aktiviteter og samtidig udelade centrale fiskearter, blev der skabt et billede af en organisation med en vægt, der ikke lader sig dokumentere.
Uden gennemsigtige og verificérbare tal bliver det vanskeligt at opretholde legitimitet i den fiskeripolitiske debat. Og når FSK samtidig afviser interviewforespørgsler og undlader at offentliggøre centrale data – i modsætning til øvrige producentorganisationer – efterlades offentligheden med en forklaring, der mere ligner en fortælling end fakta.
Så ja – som en ballon pustet op af varm luft og politisk goodwill, sprænger illusionen om FSK’s størrelse, da den mødte virkelighedens nål. En forestilling, som mange politikere og miljøorganisationer har sværmet om som det grønne håb i dansk fiskeri – men den ballon bør være bristet nu.
