Islændingene har ifølge det norske Kystmagasinet.no stor succes på det russiske marked, på bekostning af EU og Norge.
Med Islands og Færøernes enegang på makrel markedet, med en selvbestaltet tildeling af større kvote, der samlet set er på ikke mindre end 260.000 tons makrel. Har de pumpet mange ekstra tusinde tons ud på et marked, som har fået prisspiralen til at gå fuldstændig den gale vej, specielt på det store russiske marked.
Da Island øgede sin kvote på makrel, blev der fra flere sider opfordret til at boykotte Islandsk fiskemel. Island havde på det tidspunkt ingen erfaring med forædling og indfrysning af makrel til konsum, men kun til fremstilling af fiskemel.
Rent forretningsmæssigt kan det diskuteres hvor lukrativt islændingenes disponeringer har været, når man nu kunne have solgt makrellen til konsum for 10 kr. kiloet, men i stedet har solgt til fiskemel for en meget lavere pris, helt ned til 1 til 2 kr. kiloet.
De sidste fem år har Island øget deres makrelkvote fra 36.000 tons i 2007 til 2008 hvor fangsterne udgjorde 112.000 tons. Der kom en mindre stigning i 2009 til 116.000 tons og igen en lidt større fangst i 2010 til 130.000 tons. I 2011 fangede islændingene 146.818 tons og toppede i 2012 med hele 156.802 tons.
I følge det Russiske Toldvæsen har import talene for Island, sammenlignet med Norges til det russiske marked, været støt stigende med en faldende andel for Norge. Island har øget sit salg af makrel til det russiske marked med 78% i årene fra 2009 til 2011.
Se på linket til Kystmagasinet.no hvor store prisudsving samt tonnage der tales om vedr. makrel.
Kilde: Kystmagasinet.no
FiskerForum.com