Stifter af Havhøst, Joachim Hjerl, har i et indlæg i Altinget Fødevarer skrevet om CO2-afgiften og trawlfiskeriets konsekvenser. Han udtrykker sin bekymring over, at Danmarks Fiskeriforening muligvis vil kræve trawlforbuddet ophævet.
Med en blanding af sarkasme, ironi og polemisk retorik skriver han:
»Det er selvfølgelig trist for de mennesker, der har satset deres penge på at kunne blive ved med at brænde diesel af i ufattelige mængder i deres bestræbelser på at fange den sidste fisk i havet med bundslæbende redskaber, der forvandler havbunden til en ørken.«
Hans budskab efterlader ingen tvivl om, hvor hans sympati ligger i denne debat.
En politisk studehandel?
Fritagelsen for CO2-afgiften blev af flere betegnet som en politisk studehandel – en aftale, hvor der blev givet indrømmelser på områder, der ikke nødvendigvis havde en logisk sammenhæng. Mange politikere så det som et taktisk forlig, hvor visse fiskere blev tilgodeset, mens andre blev ofret.
Aftalen kan også beskrives som en offerhandel, hvor taberne ser ud til at være de mindre trawlere i de indre danske farvande. Det blev politisk præsenteret som en afvejning, men i realiteten var det et kompromis på andres bekostning.
Er Havhøst nu også så grøn som fortalt?
Havhøst fremhæver ofte de miljøvenlige aspekter af deres produktion. Men hvad sker der, når deres liner og fortøjninger mistes i stormvejr? Eller når havis skubber og skraber deres dyrkningsanlæg i stykker?
Tabt udstyr kan føre til mikroplast-forurening, og det kan tage årtier, før materialerne nedbrydes. For at minimere denne risiko kan havhøsterne:
- Bruge stærkere materialer
- Foretage løbende eftersyn
- Vedligeholde og udskifte sliddele
- Sænke anlæggene i storm- og frostperioder
- Desuden kan bakterier, vira og giftige alger kontaminere tang- og muslingeproduktion, hvilket kan forsinke eller ødelægge en høst. På trods af de gode intentioner påvirker selv denne »passive« dyrkningsform, havmiljøet.
Hvem rydder op efter stormskader?
Havhøst-anlæg dækker typisk 3 hektar, men kan i nogle tilfælde være op til 18,75 hektar. For de store anlæg kræves en økonomisk sikkerhed på 150.000 kr., så staten ikke ender med oprydningsregningen, hvis et anlæg havarerer.
Men for de små anlæg er der ingen sådan forpligtelse. Hvis en storm ødelægger dem, hvem rydder så op?
Havhøst foreslår at kombinere tang- og muslingedyrkning med kystfiskeri (brug af garn, ruser og tejner). Men selv dette påvirker havmiljøet:
- Garn og tejner kan drive væk i stormvejr og blive til spøgelsesredskaber, der fortsætter med at fange fisk og havdyr.
- Mistet fiskeudstyr nedbrydes over tid og frigiver mikroplast i havmiljøet.
Hvor går grænsen?
Havhøst kritiserer trawlfiskeri for dets miljøpåvirkning – men hvor stor er forskellen på deres egen praksis og trawlernes?
- Trawlere har pligt til at bjærge mistet udstyr. De opdager det med det samme og kan ofte hente det op igen.
- Havhøst kan miste udstyr uden at opdage det i dagevis, hvilket gør det svært at lokalisere og fjerne.
Havhøst arbejder »regenerativt«, men efterlader stadig plastik i havet, når deres nylonreb mistes. Nylon kan tage flere hundrede år om at nedbrydes, og det udgør en fare for dyrelivet, da fisk og fugle kan vikle sig ind i det eller indtage små stykker.
Men hvorfor stilles Havhøst ikke til ansvar på samme måde som erhvervsfiskerne?
Hvem har ansvaret?
Forskellen ligger i lovgivningen:
- Trawlere er underlagt strenge regler og skal hente mistet grej op igen.
- Havhøst betragtes som en miljøorganisation og er ikke underlagt de samme krav.
Husk – al brug af havet har en konsekvens
Uanset om vi fisker, dyrker tang og muslinger eller anvender havet på anden vis, efterlader vi altid et aftryk på naturen.
Den store forskel ligger i hvordan og hvor meget vi påvirker havet – og hvem der bliver stillet til ansvar for det.
Så selv de mest »grønne« løsninger har en miljøpåvirkning. Det er vigtigt at være bevidst om det og løbende forbedre vores metoder, hvis vi vil sikre en mere bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.
Læs debat indlæg i altinget.dk, af stifter Joachim Hjerl Havhøst her
