Gertrud Knudsen forperson for Dansk Magisterforening DM Bio, rejser en vigtig debat om vores havmiljø og dansk fiskeri i sit indlæg i Altinget. Men flere af hendes påstande om bundtrawl og fiskeriets påvirkning af havet savner nuancering og giver desværre associationer til en »akademisk kaffeklub for den kulturradikale elite i København« og ikke til en velinformeret og fagligt engageret forening, der arbejder for en faktaorienteret og konstruktiv debat
Du kan læse Gertrud Knudsens debatindlæg på Altinget.dk her
Men først lidt fakta om bundtrawl i Danmark
Det er en myte, at danske farvande er »gennemtrawlet på kryds og tværs«, som Gertrud Knudsen skriver i sit indlæg. I Danmark er fiskeriet strengt reguleret under EU’s fælles fiskeripolitik og internationale aftaler.
En regulering der blandt andet sikrer:
- Adgangsbegrænsninger: Størstedelen af de danske farvande er slet ikke åbne for bundtrawl. Danmarks Fiskeriforening oplyser, at trawlfiskeriet foregår på en begrænset del af havet. De seneste opgørelser viser, at arealet, der bliver trawlet bliver mindre og mindre. I 2022 blev der kun fisket med trawl på 19,9 procent af det danske hav. Hele 75 procent af fangsterne fra de danske farvande hentes på kun 10 procent af havbunden.
- Udpegning af Natura 2000-områder: Disse beskyttede områder sikrer, at vigtige habitater forbliver intakte. Derudover er der 3,6 procent forbud mod bundtrawl – et tal, der dækker strategisk vigtige naturområder og gradvist udvides med flere restriktioner. I de indre farvande fylder trawlfiskeriet endnu mindre. Eksempelvis blev der kun fisket med trawl i 3,6 procent af Bælthavet i 2022. Derfor har forskere også konkluderet, at et trawlforbud ikke vil få fiskebestandene til at vokse.
- Bæredygtighedskrav: Danske fiskere arbejder med teknologi, der minimerer bifangst og skader på havbunden. Moderne redskaber, som selektive trawl, reducerer miljøpåvirkningen markant. Danmarks Fiskeriforening skriver at fiskerne i årevis har forfinet deres redskaber med henblik på at reducere påvirkningen af havmiljøet til så lidt som muligt. Udviklingen fortsætter nu med bl.a. såkaldte flydedøre, der ikke rører havbunden, og kamera på trawlet, der både kan minimere bundpåvirkning og uønskede bifangster.
Du kan læse Danmarks Fiskeriforeningens folder om trawlfiskeri her
Desuden viser forskning fra DTU Aqua, at danske fiskebestande som sild, rødspætter og torsk forvaltes i tråd med bæredygtighedsprincipper. Fiskeriet sikrer dermed, at fremtidige generationer også kan nyde godt af sunde bestande.
Selvom bundtrawl påvirker havbunden, er effekten ikke så dramatisk, som det fremstilles i Gertrud Knudsens debatindlæg i Altinget. I områder, hvor der anvendes bundtrawl, er havbunden ofte allerede karakteriseret ved sand- og mudderflader uden sårbare koralrev eller andre kritiske habitater.
DTU Aqua har påvist, at havmiljøet i mange af disse områder hurtigt kan genoprette sig, og at trawlfiskeri i Danmark ikke foregår i de mest følsomme økosystemer. Derfor er det misvisende at fremstille bundtrawl som en praksis, der ukritisk ødelægger al hav-natur.
Glem ikke fødevare-forsyningssikkerheden
Dansk fiskeri spiller en afgørende rolle for Danmarks og Europas fødevareforsyning:
- Proteinrigt fødevarevalg: Fisk er en af de mest klimavenlige proteinkilder sammenlignet med oksekød og svinekød. Ved at udnytte vores farvande til bæredygtigt fiskeri reducerer vi afhængigheden af mindre bæredygtige fødevarer.
- Lokale arbejdspladser: Fiskeriet understøtter tusindvis af arbejdspladser i kystsamfund, der i forvejen er økonomisk sårbare.
- Eksportindtægter: Dansk fiskerieksport bidrager årligt med milliarder til dansk økonomi og understøtter også madforsyningen til resten af Europa.
At begrænse bundtrawl mere uden at tage en helhedsorienteret vurdering med i overvejelserne kan skade både den danske fødevareforsyning og økonomien i kystsamfundenes. Det er vigtigt at finde en balance, hvor både naturen og erhvervslivet kan eksistere sammen.
Det er værd at bemærke, at de åbne farvande omkring Danmark har en relativt god miljøtilstand.
Omvendt er der dele af Østersøen og i bunden af de danske fjorde desværre alvorlige miljøproblemer, med kvælstof- og fosforudledninger samt spildevand, der kræver omfattende indsats og forvaltning for at sikre en bæredygtig fremtid for både naturen og de lokale samfund her.
Havplanen repræsenterer et kompromis mellem naturbeskyttelse og erhvervsinteresser. At kalde den »løs i koderne« og en »katastrofe« ignorerer det store fremskridt, der allerede er gjort. Planen bygger på videnskabelige analyser og tager hensyn til både naturens behov, men også Danmarks rolle som fiskerination.
Vi skal fortsat styrke beskyttelsen af vores havmiljø, men løsningen ligger ikke i at dæmonisere fiskerierhvervet eller sprede myter om praksis som bundtrawl. Det danske fiskeri er en central del af en bæredygtig fødevarestrategi, og enhver diskussion om havplanen bør bygge på fakta frem for følelser.
