I bogen ›30 års miljøpolitik – en katastrofe‹, giver forfatteren Bjarne Brønserud et skarpt og kritisk blik af den danske miljøpolitik, især inden for reguleringen af kvælstof og fosfor.
Det skriver Saxo.com i sin introduktion til bogen
Bogen er en fortælling om, hvordan den oprindelige miljøpolitik har ført til en række utilsigtede konsekvenser, og hvordan politiske beslutninger har skabt frustration blandt landmænd og andre aktører i landbruget.
Forskningsprojektet, der aldrig blev udgivet
Den 22. december 2016 stoppede Handelshøjskolen i København (CBS) udgivelsen af et omfattende forskningsprojekt om dansk miljøregulering. Det førte til, at forfatteren besluttede at granske miljø-politikens historie og dokumentere den politiske proces bag den særlige danske tilgang til miljøregulering. Bogen er baseret på både forfatterens 25 års erfaring som landmand og en dybdegående analyse af lovgivningen på området.
Brønserud’s analyse afslører, at miljøpolitikken ofte har været præget af urealistiske krav og manglende konsekvensberegninger. Mange landmænd har oplevet, at de politiske mål konstant ændres, selv når de er tæt på at opfylde dem. Dette har skabt frustration og modløshed i en branche, der traditionelt har været en af grundpillerne i Danmarks økonomi.
Tidligere formand for Folketinget, Chr. Mejdahl, blev bedt om at læse og anmelde bogen:
Han udtalte efter en grundig gennemlæsing, »at de mange faktabokse og kildehenvisninger viser, at påstandene ikke er grebet ud af den blå luft. Jeg genkender mange af de forløb, der beskrives, fra NPO-redegørelsen i 1984 og frem til i dag.«
Mejdahl bemærkede også, hvordan skiftende rammevilkår og stigende krav har gjort det vanskeligt for landmænd at navigere i miljøpolitikken. Han opfordrede til at lære af fortidens fejl og bruge bogens analyser som et værktøj til at sikre fremtidige forbedringer.
Bogen bygger på omfattende dokumentation, herunder notater fra centrale forskere og embedsmænd til Folketinget. De rystende konklusioner understøttes af faktabokse og kildehenvisninger, som gør bogen til et solidt værk. Bogen og dens tillæg er indleveret til Aarhus Universitet, som en doktorafhandling og er under videnskabelig bedømmelse af et internationalt udvalg.
Et værk med stor læringsværdi
›30 års miljøpolitik – en katastrofe‹ giver et indblik i de dramatiske konsekvenser af en fejlslagen miljøpolitik. Bogen opfordrer til refleksion og debat om, hvordan fremtidig regulering kan udformes mere gennemtænkt og retfærdigt for alle involverede parter.
Hvis Bjarne Brønseruds målinger er korrekte, og landbruget kun står for en lille del af kvælstof- og fosforudledningen, har den fejlslagne miljøpolitik haft alvorlige og unødvendige konsekvenser for fiskeriet og samfundet som helhed. Lad os se nærmere på årsager, konsekvenser og den potentielle betydning af at have haft korrekt viden for 30 år siden:
Årsager til den fejlslagne politik med et Ffejlagtigt fokus på landbruget
Politikere og embedsmænd har længe antaget, at landbruget var den primære kilde til kvælstof- og fosforudledning. Dette førte til strenge regler og restriktioner for landbruget, mens andre væsentlige kilder til forurening, som byernes spildevand og industrien, blev undervurderet.
- Utilstrækkelig overvågning af punktkilder. Punktkilder, som f.eks. utilstrækkeligt rensede spildevandsudledninger fra byer og industrier, kan have stået for en langt større andel af forureningen, end man hidtil har erkendt. Hvis disse kilder var blevet adresseret tidligere, kunne man muligvis have reduceret forureningen markant.
- Manglende vidensdeling og forskning. En kombination af mangelfulde målinger, utilstrækkelig forskning og manglende inddragelse af praktisk viden fra landmænd og fiskere har medført, at miljøindsatsen blev forkert prioriteret.
Konsekvenser for fiskeriet
- Forringet vandmiljø og fiskebestande. Fokus på landbruget i stedet for de egentlige forureningskilder har betydet, at problemet med overgødning i fjorde og kystnære farvande ikke blev løst effektivt. Dette har ført til iltsvind, hvilket har forringet fiskebestanden og ødelagt levesteder for mange arter, herunder torsk og fladfisk, som fiskeriet er afhængigt af.
- Unødvendige restriktioner og økonomiske tab. De fejlagtige tiltag har lagt unødvendigt pres på både landbrug og fiskeri. Mens landbruget blev mødt med strenge reguleringer, led fiskeriet under konsekvenserne af et fortsat forringet vandmiljø, hvilket resulterede i lavere fangster og økonomiske tab.
- Tab af erhverv og arbejdspladser. Faldende fangster og økonomisk usikkerhed har tvunget mange fiskere til at forlade erhvervet. Dette har haft en negativ dominoeffekt på lokalsamfund, der er afhængige af fiskeriet.
- Forringet tillid til miljøpolitikken. Fiskere og landmænd har mistet tilliden til politiske beslutningstagere, hvilket har skabt en kløft mellem erhvervene og myndighederne. Denne mistillid gør det svært at samarbejde om fremtidige løsninger.
Hvad hvis man havde haft den rette viden for 30 år siden?
Og der havde været en målrettet indsats mod de rigtige forureningskilder. Hvis man for 30 år siden havde haft mistanke om, at spildevand og industri måske var de største miljø-syndere, kunne miljøpolitikken have fokuseret på forbedret spildevandsrensning og reduktion af industrielle udledninger. Dette kunne potientielt have mindsket iltsvind og sikret et sundere vandmiljø.
- En korrekt forståelse af et bedre vandmiljø ville fiskebestande sandsynligvis have haft bedre vilkår for vækst og reproduktion. Dette kunne have sikret højere fangster og større økonomisk stabilitet for fiskerne.
- En korrekt forståelse af forureningskilderne kunne have reduceret den unødvendige konflikt mellem landbrug og fiskeri. Samtidig kunne erhvervene have arbejdet sammen med myndighederne om løsninger, hvilket ville have skabt mere effektive og retfærdige tiltag.
- En korrekt miljøpolitik ville have sparet ressourcer, både økonomisk og miljømæssigt. Samfundet kunne have investeret i teknologi og infrastruktur, der effektivt adresserede forureningsproblemerne, i stedet for at bruge tid og penge på ineffektive reguleringer.
Hvis miljøpolitikken for 30 år siden havde været baseret på præcise målinger og korrekt viden, kunne fiskeriet have undgået mange af de negative konsekvenser, det har oplevet. Samtidig kunne vandmiljøet være forbedret langt tidligere, og samfundet ville have sparet betydelige ressourcer.
Denne erfaring understreger vigtigheden af videnskabeligt baseret beslutningstagning og en helhedsorienteret tilgang til miljøproblemerne. Derfor læs bogen »30 års miljøpolitik – en katastrofe‹ og bliv klogere. (køb den her)
Se youtube filmen »30 års fejlslagen miljøpolitik‹ herunder:
