Så hvorfor ikke sætte afgiften på pause eller helt fjerne den, når nu fiskeriet allerede har vist, at man ved at fortsætte den »sparsommelige linje« godt kan nå målsætningen om inden 2030, at reducere CO2 med 70 procent. I dag tegner fiskerisektoren sig for beskedne 0,4 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.
Fra den 1. januar 2025 står fiskeriet over for en ny CO₂-afgift, der lægger yderligere pres på et i forvejen udfordret erhverv. Afgiften vil fremgå direkte af brændstoffakturaen, og selvom der er mulighed for delvis godtgørelse frem mod 2029, er det langt fra en holdbar løsning for fiskerne. Hvert eneste sparet liter brændstof kan allerede i dag mærkes direkte på bundlinjen, Hvert lille skridt mod et lavere forbrug betyder mere overskud – og det er et incitament, der ikke kræver en ny afgift for at fungere. Den nye afgift virker derfor som en unødvendig dobbeltregulering.
Delvis godtgørelse – men en besværlig proces
For at mindske byrden lidt vil fiskerne kunne få tilbagebetalt en del af CO₂-afgiften i årene frem mod 2029. I 2025 vil godtgørelsen for eksempel være 53,33 %. Men det betyder stadig en markant stigning i udgifterne til brændstof, og fiskerne skal selv stå for det administrative arbejde med at søge om godtgørelse.
- Momsregistrerede virksomheder skal indtaste godtgørelsen i det specifikke felt for CO2-afgifter på deres momsangivelse.
- Ikke-momsregistrerede virksomheder skal først søge om en særlig bevilling og derefter indsende en separat blanket for at få deres afgift refunderet.
Det er en bureaukratisk proces, der lægger yderligere byrder på et erhverv, som i forvejen kæmper med bureaukratiske regler og stramme økonomiske rammer. Selvom afgiften bliver indfaset gradvist, er der ingen tvivl om, at det vil ramme hårdt. Brændstofudgifterne udgør allerede én af de største poster for fiskeriet. Når CO₂-afgiften oveni hæver dieselprisen, bliver det umuligt for fiskerne at sende regningen videre til forbrugerne. I modsætning til andre brancher bliver fiskeprisen nemlig fastsat på auktion og den pris kan ikke øges for at dække de ekstra omkostninger ind, som fiskerne vil få.
Havnene i Nord- og Vestjylland i farezonen
Det nye pres risikerer også at få alvorlige konsekvenser for de mindre fiskerihavne i Nord- og Vestjylland, som er dybt afhængige af, at fiskerne lander deres fisk i netop deres havn. Falder fiskeriaktiviteten med bare 10-15 procent, kan det få hele økonomien i havnene til at bryde sammen. Resultatet kan blive:
- Lukning af fiskerihavne, som allerede nu kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.
- Fiskeauktioner i konkursfare, fordi færre landinger betyder færre indtægter.
- Massefyringer i følgeerhverv, såsom fiskeindustri, transport og service, hvor hele eksistensgrundlaget forsvinder.
For mange lokalsamfund betyder fiskeriet alt – der findes simpelthen ikke andre jobmuligheder i disse områder. Når fiskeriet rammes, rammes hele lokalsamfundet.
Et unødvendigt pres på et i forvejen presset erhverv
Miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen har tidligere foreslået en model, (Læs Fiskeritidende.dk fra den 13. december 2024) hvor fiskerne kan blive kompenseret for afgiften uden at miste incitamentet til at spare på brændstoffet. Det sker ved at kompensere ud fra, hvor meget brændstof de brugte året før – og ikke ud fra, hvor meget de bruger fremover. På den måde kan fiskerne stadig spare på forbruget for at reducere deres udgifter, uden at kompensationen bliver påvirket.
Det lyder måske fint på papiret, men i praksis kunne man lige så godt lade være med at indføre afgiften nu og i stedet stille den i bero eller helt slette den. Sparsommeligheden er allerede en naturlig del af fiskeriet, og fiskerne konkurrerer på et marked, hvor de ikke kan sende regningen videre til forbrugerne.
Så hvorfor ikke sætte CO₂-afgiften i bero et år eller to, indtil der findes grønne brændstoffer, som fiskerne realistisk kan bruge? I en tid, hvor fødevareforsyningssikkerhed er vigtigere end nogensinde, og hvor fiskeriet allerede gør, hvad det kan for at spare, er det tid til at lade fornuften råde. Den ekstra regning kan risikere at knække både fiskeriet og de lokalsamfund, der lever af det.