Fastklemning af bundslæbende fiskeredskaber på havbundens strukturer og forhindringer kan både have økonomiske, sikkerhedsmæssige, økologiske samt miljømæssige konsekvenser.
Alligevel er der kun begrænset viden om selve fastklemnings-processen, hvor ofte det sker, og hvordan det bedst kan forebygges.
Det skriver DTU forskere om i ›Fisheries Research‹
I denne undersøgelse præsenteres resultaterne af systematiske forsøg i en strømningstank for at identificere, hvilke redskabstyper der har størst risiko for at sidde fast på stenet havbund, hvor på redskaberne fastklemning oftest forekommer, og hvilke karakteristiske træk ved stenenes form og størrelse der øger risikoen.
Som case fokuserer forskerne på fiskeredskaber, der typisk bruges i Jammerbugten, Danmark, og viser, at bomtrawl med kædemåtter har størst risiko for fastklemning, mens risikoen for snurrevod, semipelagisk trawl og bomtrawl med kæder er tilsvarende lavere.
Forskernes tilgang og udviklede metode kan bidrage til design af sikrere og mere bæredygtige redskaber, som påvirker havbundens habitater mindre. Dette kan reducere mængden af efterladte, tabte og kasserede fiskeredskaber (ALDFG), forbedre fiskernes sikkerhed og hjælpe fiskeriforvaltninger med at udvikle miljøvenlige og bæredygtige fiskeriløsninger.
Du kan læse om hele undersøgelsen på DTU Aqua ›Flume tank trials to investigate the snagging of towed demersal fishing gears on boulders‹ af forskerne Nurul Huda, Tiago Veiga-Malta- Ole Eigaard samt Finbarr G. O`Neill.