Der er selvfølgelig altid pres på i tobis-fiskeriet og særligt i år hvor en straksregulering fra Fiskeristyrelsen havde 1. august 2024 som deadline. Derfor er det også vigtigt at aftaler om levering ligger fast, ikke mindst i industrifiskeriet efter tobis. Her har brugen af sms beskeder overordentlig stor betydning.
I fiskeriet efter den proteinrige tobis, hvor der er tale om beløb i hundredtusinde kroner, er det absolut nødvendigt at overholde indgåede aftaler. Når to parter laver en aftale, skal begge parter holde deres del af aftalen. Hvis en af parterne pludselig løber fra aftalen, kan det skabe store problemer og økonomiske tab for den anden part.
At bryde en aftale er ikke bare uprofessionelt, det er direkte uanstændigt. Det er som at give hånd og så trække hånden væk igen inden håndslag. Sådan adfærd underminerer tilliden, skaber usikkerhed og kan ødelægge forholdet mellem parterne. Det er en alvorlig overtrædelse af gensidige forpligtelser og ansvar, som kan have betydelige konsekvenser.
En sådan episode udspillede sig her sidst i juli måned
I de sidste dage op til 1. august 2024 havde skipper Steffen Søgaard Slot med RI 317 »Nordlys« en sådan vigtig sms-korrespondance med Grenaa Losekompagni, om at aftage en last tobis fredag den 26. juli 2024, leveret til lastvogne på kajen i Hvide Sande, som så skulle køres til TripelNine i Thyborøn, i det der på Vestjysk godt kan kaldes en hånd- og nagelfast aftale, der beskriver en aftale der er ubrydelig, solid og uomtvistelig.
Det hele lå i faste rammer, det var aftalt på forhånd både mht. losningen og prisen.
Steffan bliver mandag kontaktet af lossekompagniet i Hvide Sande der havde bemærket at skibet var til havs igen, blot for at gøre opmærksom på at fabrikken jo var lukket for modtag indtil efterfølgende mandag, Steffen kunne fortælle han havde en aftale med Greenaa Lossekompagni, en aftale som Steffan selvfølgelig efterfølgende fulgte op på for at være helt sikker, og fik bekræftet – hvilket alt fremlagt dokumentation også viser med al tydelighed.
Men om torsdagen, altså dagen inden, trækker Grenaa Lossekompagni pludselig »hånden til sig« og aftalen falder tilsyneladende til jorden. Da den ansvarlige på Grenna Lossekompagni ikke efterfølgende tager telefonen, for yderligere forklaring, har skipper på »Nordlys« kun ét at gøre, det er sørge for at skibet bliver losset på anden vis og til en anden aftager. Men det var ikke muligt med så kort varsel af finde en anden industri-aftager til tobisen.
Det er svært, når der kun findes to reelle aftagere af industrifisk på markedet og særligt i denne pressede situation hvor deadline nærmerede sig. Heller ikke konkurrenten på marked, FF Skagen, kunne hjælpe, da de tidligst kunne modtage tobis igen om mandagen, selvom de gjorde alt for at hjælpe Steffan ud af det noget uheldige situation, så stor ros til dem for det siger Steffan.
Fangsten ombord på RI 317 »Nordlys« kunne ikke holde til en ventetid på yderligere 3 – 4 dage, derfor måtte den vestjyske skipper ty til afhændelse af næsten 100 tons tobis til en nærliggende biogas-central. Så skibet kunne nå at sætte kursen efter endnu et last fyldt med tobis inden deadline, som så kunne komme på plus-siden i »Nordlys« regnskab. Det skulle gå stærkt, for tobis sæsonen stod foran sin afslutning ugen efter.
Fiskeristyrelsen havde i sin straksregulering nr. 26 skrevet følgende omkring vilkår for ankomst og landing af tobis fra Nordsøen og Skagerrak i forhold til tobisfiskeriets afslutning
Her skrev de, at ejere af fartøjer, der udøver fiskeri efter tobis i Nordsøen og Skagerrak på IOK-vilkår samt på rationsvilkår, kunne få afskrevet landede mængder af tobis fra kvote-året 1. april 2024 til og med 31. juli 2024 til og med 2. august 2024 på følgende vilkår:
1. Fiskeriet efter tobis skal være indstillet og fangsten taget ombord på fartøjet inden udgangen af den 31. juli 2024.
2. Fangsten af tobis inkl. bifangst skal være indført i fartøjets E-log, og E-loggen skal være indsendt til Fiskeristyrelsen inden udgangen af den 31. juli 2024.
Så aftaler her omkring landing af tobis, skal kører efter en snor ellers kan det hurtigt komme til at »koste kassen«. For misser man blot en ekstra landing, betyder det hurtigt et farvel til en omsætning der hurtigt løber op i flere hundrede tusinder kroner.
Grenaa Lossekompagnis afvisning kostede dyrt
For det første måtte Steffan betale for at komme af med lasten af tobis, der ellers overholdt TVN-værdien (Totalindholdet af flygtige, basiske kvælstofforbindelser betegnes TVN) og i det hele taget var i en god kvalitet. Så dobbelt ærgerligt for den vestjyske skipper, der måtte se gode tobis ende hos Biogas, uden afregning.
Efter et møde på Fjordgaarden i Ringkøbing mellem Grenaa Lossekompagni og skipper Steffan Søgaard Slot, endte det med at Lossekompagniet på mødet stod ved, at de skulle have aftaget hele lasten af tobis til den aftalte pris, hvis ellers det kunne bevises at TVN – værdien var overholdt. Det var den, så nu var det kun op til den Vestjyske skipper at sende regningen for lasten af tobis til Grenaa Lossekompagni, der handlede fisken på vegne af TripleNine.
Men efter regningen var sendt, ville Grenaa Lossekompagni heller ikke denne gang overholde sin del af denne aftale, som til stor frustration for Skipperen på RI 317 »Nordlys« nu må lade sit tilgodehavende gå rettens gang. Selv efter en henvendelse til TripleNine, som egentlig skulle have aftaget fangsten, er der her efter flere dages venten, endnu ikke kommet svar – derfor må sagen nu gå sin gang.
Med en sådan misligeholdelse af en håndfast aftale, mellem mægleren Grenaa Losskompagni på vegne af TripleNine koncernen, mener skipper Steffan må siges at være under al kritik. »Når en aftale mellem os ikke overholdes, er det ikke bare uprofessionelt, men også dybt uretfærdigt og respektløst,« slutter en vred Steffen Søgaard Slot.