Den har et stort udbredelsesområde, helt fra Marokko og Middelhavet i syd til Norge i nord. I Norge findes taskekrabben i betydelige mængder langs kysten, fra Skagerrak i syd hele vejen nordpå til Troms, med enkelte forekomster så langt som til Nordkap.
Krabben vil gerne have saltvand og lever derfor ikke i områder med brakvand, men findes dog ofte på lavt vand. Den foretrækker hård bund, men kan migrere til bund med sand og ler på en stenet bund.
Krabberne kan rejse betydelige afstande i forbindelse med gydning og temperatur. Især hunkrabberne kan rejse over lange afstande opstrøms for at finde en passende gydeplads. Krabben foretrækker varmere temperaturer og vandrer til dybere og varmere vand (30-50 meter) om vinteren. Den er blevet observeret at kunne kravle helt ned til 400 meter.
Krabben skifter skal for at vokse
Kønsmodne krabber skifter skal om efteråret, hvor parringen finder sted umiddelbart efter, at hunnen har skiftet sin skal.
Hunnerne opbevarer sæden i over et år og befrugter æggene det følgende efterår. På den måde kan hun-krabben forberede sig på at ligge halvt begravet uden at spise, mens æggene udvikler sig. Ældre krabber skifter skal hvert tredje eller fjerde år, men kan stadig producere rogn to eller tre gange uden at skifte skal. Hunnen sætter æggene fast under halen, og det tager otte måneder for æggene at klække.
Krabbe med rogn
Krabbelarverne flyder frit i vandmasserne i ca. to måneder. De skifter deres skaller syv gange. Når de bunder, er de ca. 2,5 mm store, et år senere er de ca. 1,5 cm og har skiftet skal flere gange. Krabben bliver kønsmoden efter 4-5 år.
Krabben spiser det meste, men foretrækker skaller og børste. Mange af krebsene lever i tangskoven, hvor de aktivt lever af en lang række forskellige dyr. Om sommeren og efteråret vandrer mange krabber op i flodsletten langs kysten, især om natten, og græsser på muslinger og i mindre grad på andre organismer, som de kan finde her.
Taskekrabben langs den norske kyst betragtes som én bestand, og den overvåges gennem indsamling af fiskeridata. Selvom fiskeripresset er højt, har fangstraterne holdt sig på samme niveau siden overvågningen begyndte i 2001.
Den gennemsnitlige krabbestørrelse i fangsten er forblevet stabil med regionale udsving, der kan forklares med naturlig variation. I det sidste årti har bestanden og dermed krabbefiskeriet spredt sig nordpå. I dag er den størst i Møre og Romsdal, Trøndelag og på Helgelandskysten, men der fiskes nordpå til Troms.
Tilgængelige fiskeridata er meget begrænsede
Ufuldstændige oversigter over landinger og fangstrater gør, at vi ikke har et godt nok overblik over bestandsudviklingen. Derudover er der et aktivt rekreativt krabbefiskeri, som bidrager til et betydeligt uregistreret udtag sammen med andre uregistrerede landinger til agnbrug i fiskeriet efter leppefisk og kongesnegle og som bifangst. De begrænsede data indikerer ikke desto mindre en stabil bestand og et bæredygtigt høstniveau.
Havforskningsinstituttet rapporterer hvert år om udviklingen af bestanden til ICES (International Council for the Exploration of the Sea) arbejdsgruppe om krabber. Der er ikke fastsat kvoter for taskekrabbene i Norge, og ICES giver heller ikke nogen kvoterådgivning.
Det norske fiskeri efter taskekrabberne steg støt
Fra midten af 1990’erne og frem til 2007, var landingen på over 8.500 tons. Efter rekordåret 2007 har de samlede landinger været omkring 5.000 tons. I 2022 blev der landet 5.091 tons krabber.
Krabbefiskeri foregår fra forår til slutningen af året. Sæsonens længde er steget de seneste år, og flere fisker året rundt. Mange har stadig en kortere sæson med hovedfiskeri i august-oktober. De fleste af fartøjerne er under 11 m og driver for det meste et kombinationsfiskeri med fiskeri efter andre arter uden for krabbesæsonen. I 2022 deltog knap 300 både i fiskeriet på landsbasis. De landede mere end et ton krabber.
Krabbefiskeri er ikke begrænset i form af kvote eller anden deltagerbegrænsning. Der er heller ingen begrænsninger for erhvervsfiskere. Minimumsstørrelsen nord for Rogaland er 13 cm skalbredde, fra Rogaland til den svenske grænse er den 11 cm. Minimumsstørrelsen skal sikre, at krabben bliver stor nok til at gyde, før den fanges.
