Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne (DD) er stærkt imod indførelsen af en CO2-afgift på landbruget. Hun mener afgiften er tudetosset og argumenterer for at det vil koste tusindvis af arbejdspladser og tvinge mange landmænd til at lukke deres gårde.
Ifølge Inger Støjberg (DD) er danske landmænd allerede blandt de mest klimaeffektive i verden og kalder dét at pålægge erhvervet en CO2-afgift for ødelæggende.
Så gårsdagens grønne tre-parts aftale, må være som en spand kold vand i ansigtet på folk i landdistrikterne og for de landmænd der i generationer har drevet deres fædrende gårde og som nu i nogle tilfælde må afhænde disse og tvunget til omskoling til andet erhverv. Afgiften ses her som et eksperiment, der ikke er set tidligere i verdenshistorien.
Bare historien om »Den danske CO2-afgift« har allerede sendt et iskoldt gys gennem Europa, hvor nyheden bliver modtaget meget negativt og med en kold skulder. Her skal man end ikke nævne det tabu-belagte ord »afgift«, før det kan udløse kraftige protester, så det ender i direkte blokader af hovedfærdselsåre eller endnu værre med ild-påsættelse af myndigheds-bygninger e.l.
En langt mere rabiat modstand, end danske landmænd kan mønstre, men landbrugene i de enkelte EU-lande er også meget forskellige fra hinanden og derfor er en indførelse af CO2-afgiften nærmest umulig at implementerer i fælles EU regi, selvom EU-Kommissionen allerede har været fremme med ideer i samme retning.
Inger Støjberg (DD) kritiserer også, at regeringen ikke har givet et klart svar på, hvor mange arbejdspladser der vil gå tabt, i forbindelse med »den grønne aftale. Hun forsøger her at holde SVM-Regeringen fast på deres eget krav om, at en CO2-afgift på landbruget ikke skal medføre tab af arbejdspladser, men det kan ikke undgås.
Økonomiminister Stephanie Lose (V) har allerede ved fremlæggelsen af »Den Grønne Aftale« anslået, at omkring 1.000 arbejdspladser vil forsvinde, når afgiften træder i kraft i 2030.
Fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Jacob Jensen (V) forsvarer dog aftalen og påpeger, at indtægterne fra CO2-afgiften vil blive geninvesteret i landbruget og i unge landmænd. Han erkender dog, at det kræver en omstilling, men forventer, at det vil balancere økonomisk i 2037.
Den grønne trepartsaftale, som regeringen har indgået med flere parter, herunder Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, sigter mod at sikre en bæredygtig fremtid for dansk landbrug. Politiske kommentatorer forventer, at aftalen vil blive vedtaget med et bredt flertal efter sommerferien, selvom Danmarksdemokraterne næppe vil støtte den.
Så nej det er ikke alle der jubler over tre-partens »Grønne aftale for Danmark«.