Debatten om den grønne trepart er blevet et opgør mellem to logikker - Miljøorganisationernes krav om målrettet kvælstofregulering, hvor de mest forurenende jorde skal udtages først – og landbrugets advarsel mod en model, der risikerer at ramme skævt, skabe økonomisk usikkerhed og underminere fødevareproduktionen.
Det danske fiskeri står midt i en alvorlig udfordring. Mens EU-landene generelt forsøger at beskytte deres fødevareerhverv og tage hensyn til både klima og økonomi, går Danmark i en helt anden, mere restriktiv retning. Landet strammer grebet med nye nationale klimamål, trawlforbud og en CO2-afgift, der står helt alene i EU – til stor skade for både fiskerne og konkurrencedygtigheden.
Den største forandring af det danske landskab i over 100 år - så store ord bliver det brugt i forbindelse omkring den netop indgået politiske aftale om den grønne trepart. Aftalen blev præsenteret på et pressemøde mandag formiddag.
Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne (DD) er stærkt imod indførelsen af en CO2-afgift på landbruget. Hun mener afgiften er tudetosset og argumenterer for at det vil koste tusindvis af arbejdspladser og tvinge mange landmænd til at lukke deres gårde.
Udover CO2-afgiften, kommer den grønne tre-part med forslag om en ny grøn arealfond, skovrejsning og en indsats mod kvælstof-forureningen, der gerne skulle ende ud i en forbedring af vores kystfarvande. Tiltag der alle er et kæmpe plus for fiskeriet og for fiskeribranchen som helhed.
