Her havde man inviteret forfatter og debattør Carsten Jensen, til at holde talen for den afdøde fjord (kan læses her på Greenupdate) En tale der også kom omkring det smukke natur-lyrik af vores danske H.A. Brorsons salme »Op al den ting, som Gud har gjort«, for hvad skal man sige, når ordene ikke slår til, som Brorson sagde, når han ville udtrykke sin undren over naturens små mirakler.
Men Carsten Jensen, der forestod denne symbolske begravelse på breden af Vejle Fjord, henviser på sin facebook side, til en artikel, der over Jensens begravelsestale og med journalisternes hjælp fra Politiken, »Et sidste farvel«, har fået et lidt anden og noget mere militaristisk og rabiat udtryksform, end den oprindelige tale.
Men kan man det – det er jo en »hate-speech« mod landmænd..
Carsten Jensen, der er forfatter med 70.000 følgere på Facebook, gengiver her en udskamning af vores landmænd, der både beskrives som drabsmænd, dyremishandlere, pressionsgruppe, militante, bøhmænd og meget andet samt godt krydret med adskillige løgnagtige påstande om samme erhverv, at de nægter at begrænse deres udledninger af kvælstof og de samtidig er Danmarks nye magtfulde pressionsgruppe, der truer med en storslået imitation af Putins invasion af Ukraine, at blokere motorvejene og landets hovedstad..«.
Hvis disse påstande havde været igennem Straffelovens §266 b (racismeparagraffen), hvor personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuelle orientering, så var Carsten Jensen og journalisterne fra Politiken blevet straffet med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
Men nu »rammer« Carsten Jensen og Politikens redaktion, kun landbruget og folkene omkring dette erhverv, så gælder der åbenbart helt andre regler end for den øvrige befolkning.. eller..
Et eksempel fra teksten: Citat: For der er en drabsmand, og vi er alle hans medvidere, det landbrug, der nægter at begrænse sin udledning af kvælstof. For gødning skal der til, vækst skal der til, en udpint, misbrugt jord trænger til kunstigt åndedræt. Og så ryger livet langs de danske kyster med i købet i det, de indenfor militæret ville kalde »collateral damage«, utilsigtet skadevirkning, som når et missil ved en fejl rammer uskyldige civile. Så det er den status, havlivet langs vore kyster og i vores fjorde har – Uskyldige liv, der stod i vejen i landbrugets krig med naturen…
Ligeledes får minkfarmerne også en par rabiate ord med på vejen: Citat: Vi er jo vant til begravelsestaler over hele erhverv. Ikke mindst over minkbranchen, en flok af professionelle dyremishandlere, hvis fåtallige udøvere i erstatning for en brat nedlukning modtager et beløb, som nu nærmer sig 30 milliarder. En astronomisk sum i samme størrelsesorden som omkostningerne til Storebæltsbroen eller den københavnske metro. Den egentlige skandale var ikke nedlukningen af en i forvejen konkurstruet branche, men dansk presses ukritiske køb af branchens vel-iscenesatte Tude-Marie-historier om hårdt arbejdende familier, der efter generationers selvopofrende indsats mistede deres livsgrundlag… os sådan fortsætter det.
Man forfærdes og harmes over hvor lidt og ringe en indsigt der udvises her og hvor fuldstændigt unuanceret og generaliserende denne udskamning af et enkelt erhverv og folkene bag, er. Det burde få konsekvenser, at udskamme og i den grad ringeagte samt nedgøre et helt erhverv.
Du kan læse hele Politikens og Carsten Jensens indlæg på facebook her
Kilde: Politiken og Carsten Jensens »Et sidste farvel«
